Målgruppe
7.-10. klassetrin
Omfang
3 lektioner
Påkrævet forberedelse
Beredskabsforbundet medbringer selv pc. Det skal være muligt at vise powerpoints og afspille videoer med lyd.
Det skal være muligt for underviseren klargøre pc -inden starttidspunkt – og der skal være en person til stede, som kender skolens av-udstyr.
Der skal være et passende antal lærere til stede. Der kan være enkelte elever, der reagerer på et emne. Det er skolen, som kender elevsammensætningen, der afgør, hvad der er passende.
Det er et efterfølgende revisionskrav, at der er fremsendes eller afleveres en deltagerliste, så elever og læreres fremmøde skal registreres. Det kan være en udskrift fra protokollen eller en liste, hvor elever og lærere skriver deres navne på.
De elever, der har deltaget på kurset, kan modtage et kursusbevis. Dette kan fx vedlægges CV’et, når eleverne søger fritidsjob. Det er skolen, der afgør, om de skal uddeles - og som sørger for at de bliver uddelt med elevens navn.
Beskrivelse
Hver gang en person er i stand til at forebygge at ulykker og kritiske situationer opstår og udvikler sig, betyder det, at redningsberedskabets ressourcer kan blive brugt, hvor der er mest brug for det.
Hvis samfundet udsættes for ekstreme vejrforhold, katastrofer eller terror, må redningsberedskabet prioriterer indsatsen. Det betyder, at man skal kunne klare sig selv og passe på de nærmeste i op til 72 timer.
På et Robust Borger kursus, som er målrettet de ældste klassetrin i folkeskolen, tages der udgangspunkt i elevernes hverdagssituationer – hjemme og på skolen. De emner, der gennemgås er
- Brand
- Evakuering
- Førstehjælp
- Apps
- Terror
- Sociale Medier
- Vold
- Drugs
- Alkohol
Undervisningsformen er kombination af en introduktion til emnet – korte videoer og små øvelser, der involverer eleverne.
Når der undervises i brand, tages der afsæt i, at der hvert år omkommer mere end 50 personer i Danmark i forbindelse med brand. Selvom det sker sjældent, så er der eksempler på brande, der er opstået brand på folkeskoler. I forbindelse med alarmering gennemgås, hvordan man alarmerer og taler med redningsberedskabet. Ved de efterfølgende emner gennemgås, hvornår det er klogt at kontakte en voksen - og hvornår man hurtigt skal tage ansvar og alarmere. Der er også konkrete anvisninger på, hvordan man passer på sig selv og hinanden i den digitale verden.
Hvert emne afsluttes med Robuste Råd. Det kan være konkrete anvisninger på:
- hvordan man forebygger, at en ulykke eller kritisk situation opstår
- hvordan man forhindrer, at en ulykke eller kritisk situation udvikler sig og vokser sig stor
- hvornår det er klogt at kontakte en voksen
- hvornår man hurtigt skal tage ansvar og alarmere
- hvordan man passer godt på hinanden
Alle emner tager udgangspunkt i situationer, der er relevante for eleverne og gennemgås ud fra en beredskabsfaglig vinkel.
Når man ved, hvad man skal gøre først og hurtigt i en række forskellige situationer, er man i sidste ende med til at gøre samfundet mere trygt.
Alle underviserne er frivillige ildsjæle fra Beredskabsforbundet. De uddanner sig for at kunne uddanne andre og derved være med til at gøre samfundet mere trygt.
Kontakt venligst Beredskabsforbundet v. Sussi Jensen (tlf.: 30 53 72 07 / e-mail: robustborger@rgnsj.dk) for booking af undervisningsforløbet.