Fritidskontoen er et samarbejde mellem Red Barnet og Kalundborg kommune til gavn for børn og unge i Kalundborg Kommune.
Fordi alle børn har glæde af, men ikke altid råd til at have en aktiv fritid, har Red Barnet og Kalundborg Kommune indgået partnerskab om at oprette Fritidskontoen, hvorfra der kan søges om økonomisk støtte til fritidsaktiviteter for børn og unge i Kalundborg kommune.
Kalundborg Kommune har afsat 150.000 kr. årligt til indgåelse og drift af partnerskabsaftalen med Red Barnet omkring Fritidskontoen.
Udover muligheden for kontingent- og udstyrsstøtte tilbyder Red Barnet i Kalundborg også vejledning om valg af fritidsaktiviteter, samt tilbud om følgeven for børn og unge, der har behov for det.