Demensplejehjem

under udarbejdelse

under udarbejdelse

Der er mange faktorer, der har betydning for ældres livskvalitet. Samtidig er det meget individuelt, hvad den enkelte ældre opfatter som livskvalitet. På Kompetencecentret for Demens forsøges det at tage udgangspunkt i den livshistorie som borgeren har. Pårørende kan være en stor hjælp i forhold til at skrive ned, samt fortælle om det liv, borgeren har haft så det kan bruges i det daglige omsorgsarbejde. Det har stor betydning for den enkelte, at personalet kan være med til at huske minder og oplevelser, samt at kunne inddrage dette i samtaler med borgeren.

På Kompetencecentret for Demens vægtes samvær, aktivitet og bevægelse højt. Der er stor forskel på den måde, som borgerne ønsker at leve deres liv på og på de aktiviteter og sociale arrangementer, som de ønsker at deltage i. Det indebærer at der generelt er en respekt for borgeren og den måde, som de ønsker at leve deres liv på. Her er det igen vigtigt med kommunikation med pårørende om hvad den ældre tidligere har været glad for at deltage i.

At leve et godt og værdigt ældreliv, med en demenssygdom indebærer, at borgeren selv kan være med til at bestemme hvordan de ønsker at leve deres liv. Respekten for den enkeltes levemåde er også respekt for, at nogle borgere ønsker at være sociale, mens andre ønsker at være alene. Det kan ofte være svært at udtrykke præcis hvordan man gerne vil have det, når man har en Demenssygdom, men langt hen ad vejen kan dette imødekommes med et godt samspil mellem personalet og de pårørende.

En forudsætning for at borgerne på Kompetencecentret for Demens oplever, at de har et godt og værdigt ældreliv er, at der opleves en sammenhæng i plejen, omsorgen og behandlingen. At dette leveres af dygtige og kompetente medarbejdere og at det er kerneopgaven der er i centrum. Alle plejepersonaler har mulighed for at indgå i det lokale kompetenceudviklingsprogram, som er målrettet pleje, omsorg og behandling til borgere med Demens. Desuden samarbejdes der tæt med plejecenterlægerne hvor der er løbende sparring og undervisning i temaer der er relevante for borgergruppen.

Andre samarbejdspartnere som også indgår i kompetenceudviklingen af medarbejderne kan nævnes: demenskonsulenter, ergoterapeuter, diætister, kommunal tandpleje mm. som inddrages efter behov.

Mad og måltider rummer stort potentiale i forhold til at skabe livskvalitet, holde sig rask og bevare sin evne til at klare daglige gøremål. Gode måltider i hyggelige og stemningsprægede omgivelser er med til at skabe kvalitet i borgernes liv, både ernæringsmæssigt og smagsmæssigt. Derfor inddrages borgerne i det omfang det er muligt i forhold til måltiderne.

Når borgeren er begrænset i at deltage i fælles måltider, er småspisende, eller sengeliggende vil der altid være øget fokus på at dække ernærings- og væskebehovet samtidig med, at spisesituationen gøres så hyggelig og nærværende som muligt. 

Beboerne får altid varm mad til aften fra Madservice køkkenerne på begge centre supplerer med hjemmelavede supper, desserter, salater mm. Ofte er der også hjemmebag til eftermiddagskaffen. Ligesom der kræses ekstra ved højtiderne.

Frokosten står som oftest på smørrebrød suppleret med lune retter ca. hver anden dag. Som spontane måltider indkøbes der en gang imellem eks. laks og rejer eller der grilles i gårdhaverne.

Køkkenet afprøver ligeledes forskellige retter målrettet det mangeartede behov og ønsker.

• Madservice

Rørmosecentret består af 57 boliger, fordelt i 7 små enheder, hvoraf en enhed består af midlertidige pladser. Der er en stor fælles cafe hvor fælles arrangementer forgår. Der forefindes en lille købmandsbutik og et sanserum.   

Nyvangsparken består af 66 boliger, fordelt i 8 små huse. Her er der en festsal hvor fælles arrangementer foregår. Der er en lille købmandsbutik og en ”fredagscafe”

Boligerne indrettes efter borgerens behov og ønsker – i nogle tilfælde kan det være en fordel at indrette med begrænset stimuli. Hver bolig har sin egen lille terrasse som grænser op til stort grønt område, sportsplads eller ud til store aflukkede gårdhaver.

Hvert hus har et fællesrum, der består af tv område og køkkenalrum danner rammen for alle måltider. Desuden er der en stor fælles terrasse i hvert hus.

Det er Kalundborg Kommune som har anvisningsretten. Når der er anvist en bolig så tag en snak med personalet om hvordan det vil være bedst i den enkelte situation. Det er her også muligt at efterspørge en rundvisning efter aftale.

Familie og pårørende er en stor del af det hele menneske for de fleste. Det betyder, at de pårørende tænkes ind i samarbejdet omkring borgeren med stor respekt for den enkeltes selvbestemmelse. Da pårørende ofte spiller en stor rolle, i forhold til den enkelte borger, er det af stor betydning at dialogen med de pårørende er god, både af hensyn til selve samarbejdet men også i forhold til forventningsafstemning. Det at være pårørende til en borger med en Demenssygdom kan være svært. Specielt når ens kære skal flytte på plejehjem kan det være forbundet med mange tanker. Ud over det faste personale, har vi i Kalundborg Kommune ansat Demenskonsulenter som afholder pårørende eftermiddage/aftener hvor man kan få afklaret nogle at de svære ting i denne forbindelse. Kompetencecentret arbejder med at udarbejde materiale til brug for borger og pårørende. Det omhandler både de praktiske ting der skal ske i forbindelse med en indflytning, men også hvordan man kommer i gang med et godt forløb mellem personale og pårørende

At være alene eller ensom, har ofte en sammenhæng med den måde man har levet sit liv og er en del af den enkelte person. Det er vigtigt at holde fokus på den enkelte borgers egentlige ønsker og behov. Det er vigtigt at finde ud af om borgeren har lyst til at involverer sig i et nyt og ukendt fællesskab. Det kan være mange år siden, man som menneske har gjort det, og det kan man have behov for støtte til. At foretage sig nye og svære ting i sit liv, kræver at man har gode mestringsevner i forhold til den forandring det er at flytte på plejecenter og bo med en masse andre. Derfor kan det i starten når en borger med Demens flytter ind have stor indvirkning på den normale adfærd og der vil komme en hel del mere forvirring og evt. vrede. Her er de pårørende en stor støtte for plejepersonalet som skal lære den nye borger at kende.

Et godt og værdigt ældreliv indebærer også en værdig afslutning på livet. Det er vigtigt, at afslutningen på livet sker under trykke og passende forhold, og at den døende og de pårørende har mulighed for at tage afsked under gode forhold. Det er vigtigt, at samtalen om afslutningen på livet er en naturlig del af samtalen med den ældre og dennes pårørende. Samtalen om afslutningen på livet indebærer blandt andet borgerens ønsker og opfattelse af en værdig død. Der skal, så vidt det er muligt, tages hensyn til de pårørendes ønsker, men det det er borgerens ønsker om den sidste tid i livet og efter livet der, der vægtes mest.