International arbejdskraft – skal jeres virksomhed være med?
I Kalundborg kommune er der i dag allerede over 3000 beskæftigede med international baggrund og flere er på vej! Mange kvalificerede internationale kandidater fra både Danmark og udlandet har nemlig fået øje på karrieremulighederne i Kalundborg og resten af Region Sjælland.
Arbejdskraften findes altså allerede og vi vil gerne hjælpe din virksomhed med at håndtere den internationale arbejdskraft.
Din virksomhed kan helt gratis få hjælp til at håndtere nogle af de spørgsmål eller udfordringer I er bekymrede for i forhold til at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Hvordan gør man helt praktisk, hvis man ikke har prøvet det før? Hvad med sikkerhed? Og hvad med kultur og trivsel på virksomheden, når der kommer flere nationaliteter?
Deltag i vores gennemprøvede forløb og få hjælp til at håndtere udenlandsk arbejdskraft, lige der hvor din virksomhed er.
Hvornår:
Forløbet afholdes over 3 dage på disse datoer:
- 26. marts kl. 08:00-13:00
- 8. april kl. 08:00-13:00
- 29. april kl. 08:00-13:00
Hvad får du ud af det:
- Netværk med andre virksomheder i samme situation
- Sparring og inspiration til at få succes med ansættelser af internationale medarbejdere
- Konkrete og målrettede tiltag og en plan for at implementere dem i din organisation i relation til international arbejdskraft
- Viden om tilbud og services, der kan hjælpe med forskellige dele i relation til rekruttering af internationale
- Mulighed for at skabe følgeskab og ejerskab til forandringer i virksomheden i relation til international arbejdskraft
- Oplæg med inspiration fra en Kalundborg-virksomhed, der allerede i dag har internationale medarbejdere
- Oplæg fra Work in Denmark om international arbejdskraft og den vejledning man kan få omkring dette
Tilmelding:
For tilmelding, klik her.
Spørgsmål:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Virksomhedskonsulent Steen Bilager på stth@kalundborg.dk eller 30 69 32 30.
Workshops afholdes i samarbejde med dygtige og erfarne samarbejdspartnere, herunder Work in Denmark, KHZ og Business Region MidtVest.
Foto fra Talent to a Green Denmark