Har du allerede ansat medarbejdere fra udlandet eller står du overfor at starte processen med at tiltrække international arbejdskraft til din virksomhed?
Uanset hvor du starter, er der masser af god viden og hjælp at hente.
På denne side har vi samlet vejledning og information, som gør det nemmere for dig og din virksomhed og ikke mindst din nye udenlandske medarbejder.
Jobcenter - Work in Kalundborg
Vores formål er at hjælpe virksomheder i Kalundborg med at finde både dansk og international arbejdskraft via forskellige kanaler. Du kan læse mere om de services vi tilbyder her.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker besøg af en af vores virksomhedskonsulenter, er du velkommen til at kontakte os på workin@kalundborg.dk.
Work in Denmark
Du kan også tage fat i Work in Denmark, en statslig organisation, som er med til at forbinde internationale jobsøgende med danske arbejdsgivere. De tilbyder alle danske virksomheder gratis services, inklusive en international jobdatabase, adgang til webinars og hjælp til international rekruttering.
Du kan også skrive til workin@kalundborg.dk, hvis du ønsker at komme i kontakt Work in Denmarks kontaktperson for Kalundborg området.
Dansk Industri
Work in Kalundborg arbejder tæt sammen med Dansk Industri omkring rekruttering af internationale medarbejdere. Medarbejdere fra både Work in Kalundborg og Bosætningsteamet er med i et landsdækkende netværk (Best Practice), hvor der løbende udveksles erfaringer, viden, problemstillinger samt løsninger omkring international rekruttering.
Din internationale medarbejder
For din kommende medarbejder vil disse links med praktiske informationer lette processen med at flytte til et andet land for at arbejde, så del dem endelig med dem allerede inden de ankommer.
Når din nye medarbejder ankommer til Danmark, er det vigtigt at de praktiske ting hurtigt kommer på plads, så de får en god start på deres danske eventyr. Herunder finder du information om de praktiske ting, som skal ordnes for at komme i gang som medarbejder på en dansk arbejdsplads.
Hvis din medarbejder kommer fra et land udenfor Europa, gælder andre regler og tidsfrister på forskellige områder. Du kan læse om det her.
Modtagelse og fastholdelse af den nye medarbejder/integration på arbejdspladsen
Når din nye medarbejder starter, er det vigtigt at sikre det bliver en succes for alle parter. Du kan bl.a. opfordre dine nuværende medarbejdere til at lære noget om den nye medarbejders kultur, så de ikke ”går skævt af hinanden”, fordi de ikke kender hinandens baggrund. Eller måske har du lyst til at booke en underviser til at fortælle medarbejderne om kulturforståelse.
Når din medarbejder er kommet til Kalundborg, er det vigtigt hurtigt at sætte fokus på at fastholde dem. Ifølge flere undersøgelser er der nemlig risiko for at de, på et tidspunkt, flytter igen, hvis de ikke får opbygget et netværk og deltager i fritidsaktiviteter efter ankomsten.
I forhold til tilflyttere fra udlandet er det er vigtigt:
- At de bliver introduceret til dansk arbejds-, fritids- og social kultur, både inden ankomst og tidligt i opstarten.
- At der er forståelse for, at integration ikke kun handler om at blive integreret på arbejdspladsen, men også i fritiden.
- At der løbende bliver fulgt op på deres trivsel.
- At der igangsættes forskellige aktiviteter (se nedenstående).
- At opfølgning samt aktiviteter fastholdes ud over de første 12 måneder, da tanker om fraflytning grundet praktiske forhold sker over tid.
- At få oplyst dem om praktiske forhold i kommunen, f.eks. boligforhold, fritidsaktiviteter, skoleforhold osv.
- At den nye medarbejder har personer i sit netværk, som de kan vende dagligdags udfordringer og oplevelser med.
Bosætning/International bosætning
Allerede inden medarbejderen kommer til Kalundborg, skal der være en bolig klar.
Skole og institutioner
Hvis dine udenlandske medarbejdere har børn, der skal tilmeldes skole eller institution gøres dette via borger.dk. Skoler har pligt til at tage imod børn i den skolepligtige alder før registrering i Danmark.
Lokale fritidstilbud
Kalundborg kommune har en lang række aktiviteter og fritidstilbud, du kan læse mere her.
I kommunen har vi et bosætningsteam, der kan hjælpe med at finde lejeboliger, skoler og fritidsaktiviteter og svare på de praktiske spørgsmål, der kan opstå i den forbindelse.
Bosætningsteamet arrangerer desuden en række sociale aktiviteter for udenlandske tilflyttere.
For yderligere spørgsmål kan du kontakte dem på moveto@kalundborg.dk.