Kalundborg Kommunes rammeaftaler vedrørende mindre håndværkerydelser udløb den 19. maj 2018.
For kommunen har udbudsformen og rammeaftalerne overordnet virket efter hensigten. Det har været let at administrere og opgaverne er generelt blevet løst effektivt med høj faglig kvalitet.
I forbindelse med processen frem mod et evt. nyt udbud har kommunen været i dialog og samarbejde med Håndværker Dialogforummed deltagelse af repræsentanter for håndværker- og erhvervsforeningerne i Kalundborg Kommune, samt Kalundborgegnens Erhvervsråd, Kalundborg Forsyning og Kalundborg Kommune.
Resultatet af samarbejdet blev et bredt ønske om at udbyde opgaverne anderledes fremover. Især var det hensynet til, hvordan flere vil kunne komme i betragtning til opgaver, der fyldte i dialogen.
Kalundborg Kommune har på baggrund af ovenstående, i samråd med dialogforummets deltagere besluttet, at rammeaftalerne ikke genudbydes, for på den måde, at tilgodese flest mulige lokale håndværksmestre.
Kalundborg Kommune ligger ved tildeling af arbejdsopgaver vægt på:
- Dialog og kommunikation
- Kvalitet, tid og leverance
- Lokal forankring
- Økonomi og effektivitet
For at komme i betragtning til at løse opgaver i de kommunale ejendomme skal du udfylde "Interessetilkendegivelse" via link nedenfor.
For en god ordens skyld er indsendelse af et interesseskema ikke det samme som en garanti for at få opgaver tildelt.
Her følges, som nævnt ovenfor, gældende regler og det tilsyn, at vi kan forvalte kommunens midler bedst muligt.
Det er fortsat således, at det er Kalundborg Kommune der i sidste ende afgør, hvem der skal tilbydes opgaven.