Et sundt og langt liv kræver viden om hvordan man passer på sig selv i hverdagen, og viden om hvor man kan henvende sig hvis man har behov for hjælp. Der kan være mange barrierer for at opnå denne viden, sprog og kultur kan være nogle af dem.
Kalundborgs Kommunes sundhedsformidlere, med flerkulturel baggrund, er opstået i samarbejde med Steno Diabetes Center. De kan på dialogmøder sætte fokus på udvalgte emner på følgende sprog:
Dansk
Arabisk
Kurdisk
Tyrkisk
Somali
Derudover har sundhedsformidlerne en vigtig rolle som brobyggere til kommunens mange sundhedstilbud, samarbejde med lokale organisationer, samt skabe netværk til frivillige og andre interessenter.