Integrationspolitik

Kalundborg Kommunes politik på integrationsområdet skal understøtte
Kommunalbestyrelsens vision, om at Kalundborg Kommune er et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed. Dette gælder uanset etnisk baggrund. Samtidig skal politikken følge den nationale politik på udlændingeområdet med fokus på midlertidigt ophold, selvforsørgelse og hjemrejse.

Integrationspolitikken i Kalundborg Kommune skal således understøtte, at flygtninge skal forsørge sig selv og dermed samtidig rustes til at bidrage aktivt til genopbygningen af deres hjemlande, når grundlaget for ophold i Danmark ikke længere er til stede. Opgaven består derfor i at sikre en hensigtsmæssig boligplacering, at børnene klarer sig godt i folkeskolen, og at de efterfølgende kan gennemføre en ungdomsuddannelse/ videregående uddannelse og at flere voksne udlændinge kommer i beskæftigelse.

Det er denne opgave, der er omdrejningspunktet for Kalundborg Kommunes
integrationspolitik. Og opgaven skal som udgangspunkt løses som en integreret del af
kommunens ordinære indsats på de nævnte områder.

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den  14. december 2022 og er gældende i perioden fra 2022 – 2025.

De overordnede politiske målsætninger afspejler de indsatsområder, som
Kommunalbestyrelsen ønsker at fokusere på i de kommende år. Målsætningerne lyder
således:

• Modtagelse og boligplacering

Nyankomne flygtninge skal hurtigt have mulighed for at tage aktiv del i fællesskabet og boligplaceringen skal ske på en måde, der både fremmer inklusion og sikrer velfungerende boligområder i Kalundborg Kommune. 

• Uddannelse

Tosprogede børn og unge skal have samme muligheder for at få en god skolegang
som etniske danske børn. Og flere unge og voksne udlændige skal kunne
gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse.

• Beskæftigelse 

Flere borgere med anden etnisk baggrund skal have fodfæste på arbejdsmarkedet
og i beskæftigelse - og færre skal være på offentlig forsørgelse.

• Hjælp til repatriering

Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis behov for beskyttelse er
ophørt eller som af andre årsager ønsker permanent at vende tilbage til deres
hjemland, skal mødes med den vejledning og eventuelle økonomiske støtte, der
gør repatriering til en reel mulighed.

Nyankomne flygtninge skal modtage en målrettet, effektiv og koordineret indsats, der
motiverer den enkelte til hurtigst muligt at komme i beskæftigelse eller uddannelse, lære dansk og blive i stand til at forsørge sig selv. Hvor man bor har stor betydning for
hverdagen og for muligheden for at etablere sociale relationer og netværk, der bl.a. kan
føre til beskæftigelse. Nye borgere skal derfor hurtigt have mulighed for at tage aktiv del i fællesskabet og aktiviteter i lokalsamfundet, herunder foreningslivet i Kalundborg
Kommune. Frivillige skal inddrages og støttes i at tage godt imod nye borgere med anden etnisk baggrund. Og boligplaceringen af nyankomne udlændige skal sikre at alle
boligområder i Kalundborg Kommune er præget af mangfoldighed, tryghed og trivsel for alle.

Mål

• At nyankomne flygtninge og indvandrere boligplaceres med en hensigtsmæssig geografisk spredning og i områder, der giver muligheder for aktiv deltagelse i lokalsamfundet bl.a. gennem deltagelse i foreningsliv og kulturelle aktiviteter.
• At nyankomne flygtninge, indvandrere og familiesammenførte mødes med klare krav og forventninger om hurtigst muligt at komme i arbejde eller uddannelse indtil det er muligt at vende tilbage til hjemlandet.

Tiltag

Det skal ske gennem:

• En sammenhængende og koordineret indsats, hvor der tages afsæt i den samlede families situation og behov på tværs af den kommunale organisation.
• Løbende opmærksomhed på geografisk spredning i boligplaceringen af nyankomne udlændinge.
• Fortsat prioritering af §18-midler til støtte af frivilligt socialt arbejde på integrationsområdet.

Gode danskkundskaber er en vigtig forudsætning for at kunne gennemføre en uddannelse og få fodfæste på arbejdsmarkedet. Fór mange børn og unge med anden etnisk baggrund har udfordringer med det danske sprog og færre gennemfører en ungdomsuddannelse, som giver adgang til videreuddannelse eller beskæftigelse. Det er derfor vigtigt, at integrationsindsatsen medvirker til at løfte disse børn og unges resultater i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.

På skoleområdet er alle lærere forpligtet til i deres fag at arbejde med elevernes sproglige udvikling. Sproglig udvikling er et tværgående tema i Fælles Mål, som er indskrevet i alle obligatoriske fag. Sproglig udvikling er målrettet alle elever, men har også et særligt fokus på tosprogede elever. 

Det er Kalundborg Kommunes politik, at børn, unge og forældre uanset etnisk baggrund, skal respekteres, inddrages og hjælpes på vej i mødet med den danske skole- og dagtilbudskultur. Der skal derfor arbejdes målrettet på at inkludere alle børn og deres familier i fællesskabet, og alle skal mødes med anerkendelse af deres ressourcer og kompetencer.

Børn og unge med anden etnisk baggrund skal som udgangspunkt modtages og
understøttes på samme måde, som Kalundborg Kommune modtager andre børn. Der er
dog også nogle særlige forhold, som bevirker, at der er behov for øget opmærksomhed
omkring denne gruppe og behov for ekstra sprogstøtte, så de hurtigst muligt lærer dansk.

At lære dansk sker ikke kun i et klasselokale, men også i hjemmet. Og det er vigtigt at
tosprogede børn får udviklet både deres modersmål og deres danske sprog. En målrettet
sprogindsats kræver derfor også et tæt og ligeværdigt samarbejde med forældrene
omkring børnenes fremmøde og trivsel i dagtilbud og skole samt kyndig vejledning til
forældrene om sprogarbejdet i hjemmet.

Mål

• At karakterforskellen i folkeskolens afgangsklasser mellem unge med anden etnisk baggrund og elever med dansk etnisk baggrund mindskes samtidig med at karakteren stiger for begge grupper.
• At flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
• At flere kursister omfattet af integrationsprogrammet består danskuddannelsen inden for 5 år fra uddannelsens påbegyndelse.

Tiltag

Det skal ske gennem:

• En målrettet sprogindsats på småbørnsområdet med inddragelse af fagkyndig bistand omkring børnenes sproglige progression, trivsel og generelle udvikling.
• Et generelt fokus på sproglig udvikling i alle skolens fag og et særligt fokus på sproglig progression for elever med dansk som andetsprog.
• Fokus på et tæt og ligeværdigt samarbejde med forældrene omkring fremmøde, trivsel og sprogarbejde i hjemmet.
• En fokuseret ungeindsats, hvor unge udlændige modtager samme målrettede indsats som etniske danske unge.
• Fokus på at styrke den enkeltes valg af uddannelse, således at flere vælger rigtigt første gang samt løbende tværgående samarbejde om fastholdelse af unge i risiko for frafald.
• Fortsat prioritering af IGU-forløb målrettet områder med gode  beskæftigelsesmuligheder.
• Opmærksomhed på anvendelse af individuel kompetencevurdering og merit i det omfang, det er muligt.

Alle nyankomne flygtninge skal hurtigst muligt i arbejde eller i gang med en uddannelse, der kan bane vejen til job. Ingen, der er i stand til at arbejde, må gå passive. 

Mange flygtninge og familiesammenførte mangler forudsætninger for at deltage aktivt på danske arbejdspladser, det gælder både i forhold til danskkundskaber og faglige
kompetencer. Derfor skal indsatsen i videst muligt omfang tilrettelægges således, at
danskuddannelse kombineres med opkvalificering ude på virksomhederne. Den
virksomhedsrettede indsats skal prioriteres og Integrationsgrunduddannelsen skal bruges aktivt og målrettet brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft og dermed gode
beskæftigelsesmuligheder.

For mange udlændige har været på offentlig forsørgelse i mange år, og især kvinderne er i risiko for at blive varigt udstødt fra arbejdsmarkedet. Indsatsen skal tilrettelægges, så der også tages hånd om kulturelle og familiemæssige barrierer og udfordringer. Og her skal de frivillige inddrages i integrationsindsatsen. Både med henblik på at introducere udlændige til det danske arbejdsmarked og danske arbejdspladser og med henblik på at fastholde nyankomne i et igangværende aktiverings- eller uddannelsesforløb.

Mål

• At flere flygtninge og familiesammenførte kommer i beskæftigelse – og færre på offentlig forsørgelse.
• At flere flygtninge og familiesammenførte modtager en aktiv og  virksomhedsrettet indsats.

Tiltag

Det skal ske gennem:

• Tæt samarbejde med virksomhederne om kombinationsforløb.
• Fokus på øget inddragelse af frivillige og mentorer i indsatsen, der kan understøtte indsatsen både kulturelt, fagligt og sprogligt.
• Udvikling af helhedsorienterede/sammenhængende tiltag, der også adresserer  spørgsmål om motivation og sundhed i en jobrettet indsats.

Vejledning om repatriering skal indgå i samtalerne i den beskæftigelsesrettede indsats for udlændinge. Det gælder både flygtninge og familiesammenførte, for hvem behovet for beskyttelse ikke længere er til stede såvel som udlændinge, der af andre årsager måtte ønske permanent at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdssted.

Repatrieringsindsatsen skal både rumme den rådgivning og eventuelle økonomiske støtte, der gør repatriering til en reel mulighed for den enkelte.

Mål

• At flere flygtninge og familiesammenførte vender tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdssted.

Tiltag

• Styrket information og rådgivning om repatriering som led i beskæftigelsesindsatsen.