Miljøgodkendelser

Når din virksomhed skal etableres eller ændres med aktiviteter, der kræver miljøgodkendelse, skal du søge digitalt via Byg & Miljø. Kontakt kommunen tidligt i processen for hjælp med ansøgningen. Der opkræves brugerbetaling efter medgået tid.

Miljøgodkendelser

Når du vil etablere en virksomhed, som er omfattet af Godkendelsesbekendtgørelsen, skal den have en miljøgodkendelse.

Som noget nyt skal den digitale portal Byg & Miljø benyttes ved ansøgning om miljøgodkendelse samt ved udvidelse eller ændring af en eksisterende miljøgodkendelse.

Byg & Miljø skal også anvendes i forbindelse med anmeldelser af større maskinværksteder samt mellemstore fyringsanlæg (>1MW).

Lad os hjælpe dig i gang

  • Skal du etablere en ny virksomhed eller ændre/udvide en eksisterende virksomhed, vil vi gerne hjælpe dig med at få sat ansøgningsprocessen rigtigt i gang, før du søger - så kontakt os allerede ved projekt start.
  • Du skal kende dit listepunkt, når du søger i Byg & Miljø. Vi hjælper dig med at afklare, hvilket listepunkt(er) i godkendelsesbekendtgørelsen din virksomheds aktiviteter er omfattet af. Det er vigtigt, at du har det på plads, inden du begynder din ansøgning i Byg & Miljø, fordi du ellers risikerer at indtaste oplysninger i forkerte skemaer.
  • Har du et maskinværksted, hjælper vi dig med at afklare, om du er omfattet af maskinværkstedsbekendtgørelsen og anmeldepligten eller ej.
  • Hvis din virksomhed både skal søge om miljøgodkendelse, spildevandstilladelse og VVM-screening og du indsender disse ansøgninger samtidig i systemet, tilrettelægger vi sagsbehandlingen således, at I som virksomhed modtager afgørelserne samtidigt.

Mere information

Du kan finde mere information om brugen af Byg og Miljø her:

Trin-for-trin-guide, der viser en række af de vigtigste funktioner i Byg og Miljø, når du skal oprette en ansøgning eller anmeldelse

Læs om, hvad ansøgningsprocessen indebærer for virksomheden fra ansøgning til afgørelse og tilsyn - og få gode råd til, hvilke forhold du skal være særligt opmærksom på

Brugerbetaling

Der er brugerbetaling for myndighedens udarbejdelse af en miljøgodkendelse. Det afregnes ved medgået timeforbrug efter bestemmelserne i Brugerbetalingsbekendtgørelsen. Timeprisen fastsættes og reguleres årligt af Miljøstyrelsen og offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Landzone

Vær opmærksom på, at hvis du ønsker at have din virksomhed i landzone, skal du søge om landzonetilladelse hos kommunen.  

Bygning

Vær også opmærksom på, at når der sker ændringer i anvendelsen af en bygning, er der en række forhold som skal iagttages.

Ved ændret anvendelse af en erhvervsejendom, skal ejeren/lejeren være opmærksom på, om den nye anvendelse er i overensstemmelse med de anvendelsesbestemmelser, der er gældende for ejendommen.  

Miljøtilsyn

Efterfølgende når din virksomhed er blevet etableret, vil kommunen komme på miljøtilsyn efter Miljøbeskyttelsesloven. Du kan læse mere under miljøtilsyn.