Bor du i et område med dårlig bredbåndsdækning?
Bredbåndspuljen giver mulighed for at søge økonomisk tilskud til lokale bredbåndsprojekter, hvis man har dårlig bredbåndsdækning.
Der kan søges om tilskud til lokale bredbåndsprojekter i områder, hvor bredbåndsdækningen er meget dårlig. For at være tilskudsberettiget, må en adresse højst have mulighed for at få bredbånd med en hastighed på 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload. Der må ikke være udsigt til, at der vil komme bedre bredbånd på kommercielle vilkår inden 3 år.
Det er et krav, at din adresse er registreret som tilskudsberettiget på Energistyrelsens bredbåndskort.
Se her, hvilke adresser, der kan indgå i ansøgninger
Der er i alt afsat 100 mio. kr. til anvendelse i 2020.
I år er ansøgningsfristen den 26. oktober 2020.