Her kan du læse om fritidstillægget, hvis du har forsørgelsespligt over for ét eller flere børn, som bor hos dig.
Du er berettiget til fritidstillæg, hvis du forsørgelsespligt over for ét eller flere børn med bopæl hos dig. Du kan få fritidstillæg for op til 3 børn. Fritidstillægget hjælper med at dække udgifter til aktiviteter i fritiden, kulturelle oplevelser, sociale arrangementer i skoler og institutioner samt uddannelsesudstyr.
Dette tillæg er skattefrit og beløber sig til 466 kr. pr. måned pr. barn i 2025. Hvis du er enlig forsørger, bliver tillægget reduceret til en fjerdedel, hvilket er 116,50 kr. pr. måned pr. barn i 2025. Udbetalingen sker efter tre måneder med kontanthjælp.
Husk, at du skal dokumentere, at mindst en tredjedel af det udbetalte beløb bruges på fritidsaktiviteter, kulturtilbud, sociale skole- og institutionsarrangementer eller uddannelsesudstyr. Dokumentationen skal indsendes hver tredje måned, første gang efter tre måneders udbetaling af fritidstillægget.
Hvis du ikke sender dokumentation, stopper fritidstillægget. Men du kan starte igen ved at indsende den nødvendige dokumentation. Udbetalingen vil begynde fra måneden efter, at vi modtager din dokumentation.
Hold øje med denne side - snart kan du finde oplysninger om, hvordan du indsender dokumentation for dine børns fritidsudgifter.