Vi svarer på spørgsmål om betaling og opkrævning af daginstitution, ejendomsskat, kontanthjælp, lån til beboerindskud m.v.
Hvis du kommer i en situation, hvor du får vanskeligt ved at betale dine regninger til kommunen, kan du henvende dig og få råd og vejledning. Du kan kontakte opkrævningen på telefon 59 53 44 20.
Sammen med dig vil vi forsøge at indgå en betalingsordning, der er rimelig både for dig og kommunen.
Kalundborg Kommune indgår dog ikke betalingsaftaler på løbende betalinger eks. ejendomsskatter og betaling for pasning. Ligeledes kan der på enkelte krav være en lovgivning, hvor vi som kommune er bundet op af nogle retningslinjer. Har du en restance, som du ikke har betalt eller hvor du ikke har reageret på fremsendte rykker, vil kravet blive overdraget til tvangsinddrivelse i SKAT. Fra 2. februar 2017 har Kalundborg Kommune overtaget tvangsinddrivelse af ejendomsskat som ikke på denne dato lå til tvangsinddrivelse i SKAT.
Betalingsservice
Hvis du fremover vil lade Betalingsservice klare dine faste betalinger af f.eks. daginstitution, ejendomsskat, kontanthjælp m.v. , kan du tilmelde dem til Betalingsservice. Du kan tilmelde de fleste af dine regninger fra kommunen til Betalingsservice. Ved at bruge Betalingsservice undgår du at skulle betale renter og gebyrer ved for sen betaling. Du kan se på indbetalingskortet, om det kan tilmeldes.
Du skal være opmærksom på, at du fortsat selv skal betale din regning, indtil den fremgår af betalingsoversigten.
Bankforbindelse, Danske Bank
- Kontonummer: 4343-4690595966
Overførsel fra udlandet
- Iban.nr.: DK6730004690595966
- SWIFT-BIC: DABADKKK