Kalundborg Kommune arbejder for at beskytte grundvandet mod forurening, så vandforsyningen i kommunen kan baseres på uforurenet grundvand.
Indberetning af indvundet vand og pejlinger
Hvert år, skal alle der har en tilladelse til at indvinde grundvand eller overfladevand, indberette til kommunen, hvor store vandmængder der er indvundet i løbet af foregående år.
Der skal endvidere indberettes pejlinger af vandspejlet i boringerne, hvis der er stillet krav om det i vandindvindingstilladelsen, hvilket bl.a. er gældende for alle vandværker.
Indberetningerne skal i år være foretaget og indsendt til kommunen, senest den 1. februar.
Kalundborg Kommune sender et brev til alle, der har en vandindvindingstilladelse. Brevet indeholder et link, der skal anvendes for at komme til indberetningssiden.
Indberetningen skal ske via det tilsendte link.
Når indtastningen er færdig, er det vigtigt, at der afsluttes ved at trykke "godkend".
Ifølge vandforsyningsloven skal man have tilladelse for at indvinde grundvand eller overfladevand, ligesom det kræver tilladelse at lave en ny boring eller at ombygge et vandværk.
Tilladelse til fortsat brug af brønde og boringer
Hvis kommunen i forbindelse med tilslutning til vandværk, eller i forbindelse med anden sagsbehandling, bliver bekendt med en overflødig brønd eller boring, hvor der ikke er givet tilladelse til fortsat brug, vil vi som hovedregel påbyde den sløjfet. Der er dog mulighed for at søge om at bevare enkelte indvindingsanlæg til andet formål end drikkevandsforsyning. Dette kræver en tilladelse.
Tilladelse gives normalt hvis:
Der kan dokumenteres et reelt behov, hvor vandet benyttes jævnligt. Indvindingsanlægget ikke på nogen måde kan være en trussel mod grundvandet. Det ved tilsyn er konstateret at indvindingsanlæggets konstruktion er i orden og fundet i forsvarlig stand.
Afslag gives normalt hvis:
Der ikke er et jævnligt behov for vandet. Hvis vandet alene skal anvendes til havevanding, bilvask og lignende. Hvis det vurderes at en beskyttet naturtype påvirkes uacceptabelt. Hvis indvindingsanlægget ikke overholder de vejledende afstandskrav for mindre ikke-almene vandforsyningsanlæg, fastsat i DS 441.
Afstandskravene kan ses her.
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Hvad er en indsatsplan?
En Indsatsplan er en handlingsplan, der beskriver de indsatser der er nødvendige for at beskytte vores grundvand, så vi også fremover kan anvende det til drikkevand, blot med en simpel vandbehandling på vandværkerne.
Indsatsplanen skal danne grundlag for at gennemføre rådighedsindskrænkninger overfor brug af nitrat, pesticider og andre relevante stoffer, og beskrive af hvem og hvornår de forskellige indsatser skal gennemføres.
En samlet Indsatsplan for Kalundborg Kommune forventes udarbejdet i løbet af 2021 og 2022.
Planen udarbejdes på baggrund af kortlægning af grundvandets sårbarhed.
Kortlægning
I Kalundborg Kommune kortlægges grundvandets sårbarhed i områderne: Bjergsted, Hvidebæk, Slagelse, Sejerø og Tude å, der alle ligger i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD-områder).
Derudover, er der lavet kortlægning i indvindingsoplande til 27 vandværker der ligger udenfor OSD-områder.
Kortlægningen i Tude å-området har resulteret i 2 Indsatsplaner kaldet Slagelse Nordøst og Ruds-Vedby.
Kortlægningen på Sejerø er endnu ikke startet og kortlægningen i Slagelse er endnu ikke afsluttet.
Konkrete kortlægninger og planer
Herunder er link til kort der vider OSD-områder, samt til de afsluttede kortlægnings- og indsatsplanrapporter.
Bjergstedområdet:
Hvidebækområdet
Områder udenfor OSD
Tude å
Ubenyttede brønde og boringer
En ubenyttet brønd eller boring giver stor risiko for at nedsivende forurenende mikroorganismer og stoffer kan forurene grundvandet.
Jo dybere brønde des større risiko for forurening af grundvandet og en boring i en gammel brønd er en dårlig problemfyldt løsning. En sådan boring er næsten altid forurenet af vand fra brønden, der trænger ned i boringen.
Alle brønde og boringer er ”sår” i jordskorpen, og står de ubenyttet hen, vil de virke som ”lodrette dræn” ned til grundvandet.
Sløjfning af brønde/boringer
Nedlagte brønde og boringer skal sløjfes efter reglerne i § 28 i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1260 af 28. oktober 2013, hvori der står: Sløjfning af brønde og boringer skal foretages således, at der ikke gennem anlægget kan ske forurening af grundvandet eller udveksling af vand mellem forskellige grundvandsmagasiner.
Sløjfning af brønde og boringer skal anmeldes til kommunen senest 2 uger før arbejdet påbegyndes.
Arbejdet skal altid udføres af en autoriseret brøndborer.
Den, der sløjfer en boring, skal inden 3 måneder efter sløjfningen indberette dette til GEUS på indberetningsskema til sløjfning af boringer.
Ansvar
Det er grundejer der har ansvaret for at sløjfningen udføres korrekt.
Sundhedsrisiko ved brug af ubenyttede brønd
I ubenyttede brønde og boringer sker der ofte en kraftig bakterie- og svampevækst, som kan være sygdomsfremkaldende.
Man skal derfor være opmærksom på, at brug af vand fra en sådan brønd eller boring kan være sundhedsfarlig for såvel mennesker som dyr.
Staten har udpeget Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for 134 vandboring i Kalundborg Kommune. For langt størstedelen af disse BNBO er det vurderet at der er behov for en grundvandsbeskyttende indsats, således at erhvervsmæssig brug af pesticider ophører. Se kommunalbestyrelsens beslutning og vurderingerne af BNBO her. Det er målet at disse grundvandbeskyttende indsatser bygger på frivilligt indgåede aftaler mellem vandværker og lodsejere. BNBO-udpegningerne og deres status kan ses på Danmarks Arealinformation, mere information om BNBO kan findes på Miljøministeriets hjemmeside.
For at understøtte arbejdet med indgåelse af frivillige BNBO-aftaler har Kalundborg Kommune afsat 334.000 kr. Disse penge uddeles til vandværkerne efter først til mølle-princippet og efter følgende kriterier:
- Penge skal anvendes til en CVR-registreret rådgiver. Denne kan hjælpe dem med at afsøge muligheden for at indgå frivillige aftaler omkring deres BNBO-arealer (i Kalundborg Kommune), og evt. udarbejde og indgå disse aftaler.
- Rådgiverens timepris skal være rimelig (forventeligt omkring 600-1500 kr./t).
- Kommunen dækker alene udgifter i forbindelse med BNBO-aftaler. Kommunen dækker ikke udgifter til blandt andet opmåling af BNBO-arealer, tinglysning, erstatning til lodsejer, timer lagt af lodsejer og vandværksbestyrelse (mf.), leje af lokaler og forplejning.
- Kommunens økonomi i forbindelse med BNBO er begrænset. Kommunen betaler i første omgang kun regninger op til kr. 20.000,00 per vandværk. En forøget ramme skal aftales med kommunen.
- En evt. aftale skal kunne deles med de andre vandværker og lodsejere til inspiration. Efter behov kan private oplysninger anonymiseres. Aftalen skal sendes til Kalundborg Kommune som står for delingen.
- Penge udbetales bagudrettet på baggrund af dokumentation for anvendt ydelse, enten til vandværkerne eller ved direkte betaling til anvendt rådgiver.
Kontakt dto@kalundborg.dk eller tlf. 5953 5245 for yderligere information.
Vi gør opmærksom på, at en endelig aftale mellem et vandværk og lodsejer skal sendes til Kalundborg Kommune, uafhængig af ovenstående tilskud, for registrering af den grundvandsbeskyttende indsats.