Folkeoplysningspolitik

Kalundborg Kommune definerer med denne politik, rammen og visionen for udviklingen af de folkeoplysende aktiviteter i Kalundborg Kommune under Folkeoplysningsloven.

Folkeoplysningsområdet dækker over alle de tilbud og muligheder for et aktivt fritidsliv som skabes og organiseres af fx idrætsforeninger, aftenskoler, uniformerede korps og andre foreninger.

Derudover dækker folkeoplysningsområdet også de selvorganiserede fritidsaktiviteter, der har et folkeoplysende sigte.

Fritidslivets aktiviteter skabes i et samspil mellem borgere, foreninger og kommune. Kalundborg Kommune yder tilskud og vejledning, samt stiller faciliteter til rådighed, mens fritidsaktiviteternes indhold skabes og udvikles af borgerne og foreningerne.

For at give borgerne mulighed for at deltage i et mangfoldigt og aktuelt
fritidsliv skal de folkeoplysende foreninger sikres optimale betingelser,
både i forhold til faciliteter og tilskud - Folkeoplysningspolitikken vil sikre
foreningerne og de frivillige at udviklingen af det folkeoplysende arbejde
er enkelt, synligt og i gode rammer, så det kan blomstre til gavn for
alle borgere i kommunen.

Målsætninger

Det er Kalundborg Kommunes mål:

• At øge synligheden på folkeoplysningsområdet og områdets positive betydning for samfundet og den enkelte borger.
• At styrke foreningerne lokalt, men også samarbejdet på tværs af foreningerne.
• At skabe mulighed for bedre og mere aktiv brug af naturrummet.
• At styrke kvaliteten af faciliteter og lokaler for de folkeoplysende foreninger.
• At skabe en bedre sammenhæng i mellem det frivillige foreningsliv og den kommunale opgaveløsning.

Vejen til målene og strategi

Folkeoplysningsudvalget konkretiserer og prioriterer årligt indsatser til opnåelse af målsætningerne. Derved sikres det at strategien bliver konkret og målrettet og afspejler de omskiftelige tendenser og udfordringer der findes indenfor folkeoplysningsområdet.

Forarbejdet til strategien indledtes i oktober 2018 ved et åbent dialogmøde med de folkeoplysende foreninger, samt selvorganiserede udøvere.
Folkeoplysningsudvalget vedtog herefter strategi og handleplan for kommende år, på udvalgets møde i december 2018.

Strategi og handleplan blev endeligt godkendt på Kultur- og Fritidsudvalgets møde i januar 2019.

Folkeoplysningsområdet handler om alle de frie folkeoplysende foreninger der bygger på fælleskab og de enkelte initiativtagers idégrundlag.

Området dækker eksempelvis idrætsforeninger, politiske foreninger, religiøse foreninger og aftenskoler.

Fælles for foreningerne er, at de er demokratisk opbyggede, at medlemmerne overvejende arbejder frivilligt og at foreningerne er almennyttige.

Rammer for muligheder og udvikling

Kalundborg Kommunes opgave er at understøtte det foreningsbårne, således at udviklingen af foreninger og aktiviteter foregår på et demokratisk grundlag med henblik på at styrke og udvikle de fællesskaber, der er folkeoplysningens primære formål.

Kommunen yder støtte til de folkeoplysende foreninger med hjemmel i folkeoplysningsloven, der sikrer tilskud til den frie folkeoplysende virksomhed. Den kommunale støtte sker både igennem økonomiske tilskud og ved at stille faciliteter frit til rådighed.

Faciliteter til fællesskab

Kalundborg Kommunes udendørsanlæg består af 27 idrætsanlæg, tennisbaner m.m. Kommunen afholder årligt dialogmøder med foreninger og brugere der benytter de kommunale udendørsanlæg m.m. med henblik på forventningsafstemning og for at sikre optimale faciliteter inden for den økonomiske ramme.

Kommunen råder pt. over 19 haller, hvoraf de 12 er kommunale haller. En svømmehal med 3 bassiner, samt 21 skoler med både undervisnings- og faglokaler. Herudover stiller kommunen 17 kommunale klubhuse og det gamle Høng Rådhus til rådighed for folkeoplysende aktiviteter. En række foreninger har endvidere til huse i egne klubhuse.

Tilskud til aktiviteter og nye projekter

Alle godkendte foreninger og selvorganiserede udøvere kan søge om tilskud til deres aktiviteter. Foreninger kan søge om medlems- og lokaletilskud til medlemmer under 25 år, tilskud til uddannelse og aftenskoler kan søge om
tilskud til underviserens løn efter faste takster.

Udover medlems- og lokaletilskud kan foreninger søge om andre tilskud efter konkret ansøgning. Der afsættes årligt en udviklingspulje til nye folkeoplysende initiativer. Folkeoplysningsudvalget kan beslutte at dele af udviklingspuljens midler, kan afsættes til særlige ”årstemaer” eller særlige udviklingsinitiativer.

Et stærkt og varieret fritidsliv skaber mange værdier for borgerne i Kalundborg Kommune. Fritidslivet giver borgerne mulighed for at berige deres liv, hvad enten det er børnefodbold, modelflyvning eller madlavningsundervisning på aftenskolen.

At fritidslivet har stor betydning for alle borgere i kommunen understreges ved områdets betydning i kommunens øvrige politikker og strategier.
I Udviklingsstrategien, fokuseres der på understøttelsen af attraktive fritids- og kulturtilbud, hvilket er med til at skabe relationer og netværk, samt øge synligheden for nytilflyttere af de aktiviteter og tilbud, der er i Kalundborg Kommune, endvidere bidrager fritidslivet i denne kontekst til at gøre kommunen mere attraktiv for nye borgere.

Bevægelse og motion øger trivsel, sundhed og indlæring hos børn og unge. Derfor fokuserer Børn- og ungepolitikken også på at give børn og unge mulighed for målrettet motion flere gange om ugen, samt sikre, at institutioner indgår i et bredt samarbejde med klubber, kultur- og fritidslivet.

Fritidsliv og sundhed har en stærk sammenhæng, dette både i relation til motion og bevægelse, men også for den psykiske sundhed, hvor deltagelsen i foreningsfællesskabet bl.a. kan afhjælpe ensomhed blandt ældre eller styrke selvtilliden hos børn og unge.

Fritidslivet beskrives i Strategien for Det Nære Sundhedsvæsen, ved målet om, at skabe muligheder for, at børn kan trives og indgå i f.eks. sociale fællesskaber, samt understøtte, at børn og voksne der gerne vil være mere aktive får mulighed for det.

Fritidslivet og de stærke fællesskaber der binder de frivillige og foreningerne sammen, er en særlig styrke i vores mindre lokalsamfund i kommunen.

Der fokuseres på fritidslivet i Landdistriktspolitikken, som bl.a. vil sikre tilgængelighed til kultur- og fritidstilbud til alle borgere i alle dele af kommunen og skabe dialog på tværs af alder, etnicitet og mangfoldighed.

At fritidslivet skal være for alle borgere lægges der vægt på i Handicappolitikken, hvor et af målene er, at alle borgere skal have mulighed for at deltage i og bidrage til fællesskaber og kultur- og fritidsaktiviteter.

Udover sammenhængen til ovenstående politikker og strategier, findes der speciel tilknytning mellem Folkeoplysningsområdet, Kultur- og Fritidspolitikken, samt den kommende Idrætsstrategi (2019). Hvor disse udgør den samlede politik og strategi indenfor kultur- og fritidsområdet.

Forholdet imellem dem, er at Kultur- og Fritidspolitikken overordnet fokuserer på kunst, musik, teater, m.m., Idrætsstrategien har særligt vægt på idrætslivet og idrætsfaciliteter hvor Folkeoplysningspolitikken retter sig mod den folkeoplysende virksomhed, foreningslivet generelt og aftenskoleområdet.

Kalundborg Kommune sikrer brugerinddragelse primært gennem Folkeoplysningsudvalget, men også ved årlige dialogmøder med foreningerne.

Udvalget har 13 medlemmer.

De selvorganiserede er repræsenteret i Folkeoplysningsudvalget af to medlemmer udpeget af og blandt kommunalbestyrelsesmedlemmerne, herudover har idrætten 4 pladser, aftenskolerne har 2 pladser, de uniformerede korps har 2 pladser, de øvrige foreninger 2 pladser og handicapidrætten har 1 plads. Valgperioden er 4 år for alle medlemmer.