Når der bruges en masse ressourcer på at rekruttere medarbejdere, er det også vigtig at kunne fastholde sine medarbejdere.
I Jobcenter - Work in Kalundborg har vi både fokus på at hjælpe med at fastholde de nyansatte og dem der har været i virksomheden lang tid. I den forbindelse samarbejder vi også tæt med vores bosætningsteam.
Hvis din medarbejder bliver syg
Hvis din medarbejder bliver syg, står vi klar til at træde til. Ved sygemelding har din medarbejder en sygedagpenge sag hos os, og her er det vores opgave at være bindeleddet mellem dig som arbejdsgiver og den sygemeldte. Vores mål er at være en del af et samarbejde, hvor vi støtter op om den hurtigste vej tilbage på arbejdet, enten i form af tilbud, fastholdelse eller tæt opfølgning på arbejdspladsen. Vi indkalder til første samtale inden for 8 uger og ved ønske om fast track er dette dog senest 2 uger efter anmodningen. Fast track er dog en frivillig ordning, hvorfor det er en god ide at aftale dette med din medarbejder forinden. Vi kan også kontaktes i forbindelse med en forebyggende tidlig indsats, hvor vi gerne tilbyder råd og vejledning inden en eventuel sygemelding.
Kontakt os på telefon 21 51 49 10 eller mail: jobcenter.sdp.tidligindsats@kalundborg.dk.