''Det er en glæde at præsentere Kalundborg Kommunes Landdistriktspolitik!
I Kalundborg kommune bor knap halvdelen af borgerne i landdistrikter. Med Landdistriktspolitikken ønsker vi at sætte en dagsorden, der tydeligt signalerer kommunens vilje til en styrket indsat for disse områder.
Landdistriktspolitikken bygger på Kommuneplanens intention om at identificere og fokusere på det enkelte lokalområdes potentiale. Til dette er et stærkt samspil mellem alle aktører en nødvendighed.
Landdistriktspolitikken erstatter ikke de eksisterende sektorpolitikker, men supplerer disse. Landdistriktspolitikken skal danne grundlag for et frugtbart samarbejde med lokalområderne med hensyn til udvikling og forankring. Et samarbejde, der vil være til gavn for hele Kalundborg kommune.
Kalundborg Kommunes Landdistriktsudvalg er en naturlig medspiller i implementeringen af indsatser og handleplaner, ligesom udvalget i det hele taget er bindeled mellem lokalområderne og Kalundborg Kommune.
Kalundborg kommune skal være et godt sted at bo, leve, arbejde og drive virksomhed - gennem hele livet!''
Martin Damm Svend Erik Autzen
Borgmester Daværende Formand for Landdistriktsudvalget