Sådan behandler vi dine personoplysninger

Kalundborg Kommune behandler dine personoplysninger i mange forskellige sammenhænge i forbindelse med de opgaver, kommunen løser. Vores behandling af dine personoplysninger er underlagt reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 om oplysningspligt. Det betyder, at vi i forbindelse med behandlingen af dine oplysninger, skal give dig en række informationer.

Du vil modtage informationerne direkte fra den afdeling, der behandler din sag/dine oplysninger. Der vil også løbende blive sat links ind på siden her til de enkelte afdelingers informationer.

Her på siden kan du læse de informationer, der gælder generelt. Informationerne her erstatter ikke oplysningerne, du får fra de enkelte afdelinger.

Kalundborg Kommune er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.

Kontakt Kalundborg Kommune her 

Kontakt Kommunens Databeskyttelsesrådgiver (DPO - Data Protection Officer)

Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

Overordnet set, behandler vi dine personoplysninger for at udføre den nødvendige sagsbehandling, vi er forpligtet til. Afhængig af, hvad din sag drejer sig om, vil formålene og retsgrundlagene variere. Du vil blive informeret specifikt herom af den sagsbehandlende afdeling, når de behandler dine personoplysninger.

Generelt set kan vi dog oplyse, at behandlingen af dine ikke-følsomme personoplysninger er baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 6, mens behandlingen af de følsomme personoplysninger er baseret på artikel 9.

En eventuel behandling af dine personoplysninger om strafbare forhold, vil være baseret på databeskyttelseslovens § 8, stk. 1 og 2, nr. 3.

Behandlingen af oplysninger om CPR-nummer sker med henblik på entydig identifikation, og baserer sig på databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.

Hvor har vi dine oplysninger fra?

De personoplysninger, vi behandler i Kalundborg Kommune, kan komme flere steder fra. I mange tilfælde kommer oplysningerne fra dig selv i forbindelse med behandlingen af din sag. I andre tilfælde kan dine personoplysninger komme fra andre offentlige myndigheder såsom kommuner, hospitaler, politi mv. Andre oplysninger kommer fra fælles registre såsom SKAT, BBR, CPR-registret mv.

Modtagere af dine personoplysninger

I nogle tilfælde videregiver vi dine personoplysninger til andre databehandlere. Det kan for eksempel være i forbindelse med klagesagsbehandling. Det kan du læse mere om i de informationer, du får af den afdeling, der behandler dine oplysninger.

Opbevaring af oplysninger om dig

Vi opbevarer dine personoplysninger så længe, det er nødvendigt. De oplysninger, vi har om dig i vores elektroniske sagsbehandlingssystemer, bliver i nogle tilfælde overført til Rigsarkivet efter reglerne i arkivlovgivningen efter afslutning af den journalperiode, hvori sagen er afsluttet.

Identifikation ved borgerhenvendelser

For at styrke borgernes retssikkerhed har Kalundborg Kommune indført en ekstra sikkerhed for borgerne i forbindelse med personligt fremmøde/telefoniske henvendelser.

Kalundborg Kommune vil i sager med personfølsomme oplysninger sikre os, at det er den rigtige borger, vi drøfter en given sag med eller videregiver oplysninger til. Derfor skal borgeren identificere sig.

Du vil som borger opleve at du skal:

Vise billedlegitimation ved personlig betjening. Alternativt vise sundhedskortet med svar på opfølgende kontrolspørgsmål.
Oplyse cpr. nr. ved telefonbetjening samt oplyse sagsnr. eller på anden måde identificere dig selv.
Ved brug af MitID er det ikke nødvendigt at dokumentere sin identitet yderligere.

Identitetstyveri

Det er identitetstyveri, når personlige oplysninger bliver stjålet og/eller misbrugt.

Identitetstyveri dækker altså både over, at nogen ulovligt tilegner sig en andens oplysninger, og at nogen misbruger disse oplysninger til fx at optage lån, købe ting eller chikanere på forskellig måde. De personlige oplysninger kan fx være CPR-nummer, adgangskoder, sundhedsoplysninger eller andre følsomme persondata.

Det er ikke identitetstyveri, hvis nogen opsnapper en andens kreditkortoplysninger og misbruger dem.

Læs mere om identitetstyveri på www.borger.dk

Dine rettigheder