Cykelpolitikken 2016-2020 udstikker retningslinjer for, hvordan der kan arbejdes med at øge cykeltrafikken i kommunen.
Cykelpolitikken er blevet til i et samarbejde med en stor gruppe af interessenter, der repræsenterer lokalråd, uddannelsesinstitutioner, politi, turistforening, Dansk Cyklistforbund, Dansk handicapforbund m.fl. Cykelpolitikkens målsætningerne er, at:
Cykelpolitikken understøtter kommunens vision om at være et godt sted at bo, leve, arbejde og etablere virksomhed. Cykelpolitikken er ligeledes med til at støtte kommuneplanens mål om at 'gøre det nemt og sikkert at færdes til fods og cykel i kommunen.'
Byzonetavlen regulerer hastigheden i et område med en såkaldt zonehastighed. Inden for byzonen gælder en og samme hastighed. Inden for en byzone må der skiltes med hastigheder, der er større eller mindre end 50 km i timen. Dette benævnes en lokal hastighed.
På Frederiksberg har der altid været en lokal hastighedsbegrænsning på 60 km i timen. Byzonetavlen har altså udelukkende haft den funktion at navngive området. I stedet for en byzonetavle er der nu opsat en blå bytavle, som tjener nøjagtig det samme formål, nemlig at oplyse om, at lokaliteten, der passeres, har et navn.
Byzonetavlerne skal placeres, hvor der er en by, og hvor trafikanterne forventes at overholde de gældende 50 km i timen, fordi det tydeligt kan ses, at det er en bymæssig bebyggelse, man kører igennem, og hvor der skal vises agtpågivenhed og hensyn overfor de mennesker, der bor og færdes ved og på vejen. Derfor er byzonetavlerne fra Frederiksberg flyttet til Parcelvej, hvor vi har en bymæssig bebyggelse på begge sider af vejen.
Billedet viser byzonetavler på Frederiksberg i Svebølle, inden flytning. Der er kun bebyggelse på den vestlige side.
Billedet viser parcelvej i Svebølle efter etablering af 2 minus 1 vejafmærkning, 40 km hastighedsbegrænsning og chikaner.
Billedet viser 2 minus 1 vejafmærkning på Stationsvej overfor skolen.
Byzonetavler er færdselstavler, som angiver, hvornår man kører ind i en by i færdselsmæssig henseende. Dermed regulerer byzonetavlerne hastigheden i et område med den såkaldte zonehastighed.
Inden for byzonen gælder en og samme hastighed. Byzonetavlerne skal ifølge færdselsloven placeres, hvor der er en bymæssig bebyggelse på begge sider af vejen, og hvor trafikanterne forventes at overholde de gældende 50 km i timen, fordi det tydeligt kan ses, at det er en bymæssig bebyggelse, man kører igennem.
Man skal altså som trafikant have en klar oplevelse af, at man kommer ind i en bymæssig bebyggelse, hvor det giver mening at sætte hastigheden ned til 50 km/t. Erfaringer viser, at bilister kan miste respekten for hastighedsbegrænsningen de steder, hvor en byzonetavle står for langt fra den egentlige bymæssige bebyggelse.
Inden for en byzone må der skiltes med hastigheder, der er større eller mindre end 50 km i timen. Dette benævnes en lokal hastighed.
Byzonetavler har ikke noget med byzoner inden for byplanlægning at gøre og heller ikke noget med postadresser.
Afmærkning på vejene sker efter færdselsloven
Postadresser sker efter Adresseloven, se eventuelt Danmarksadresser.dk
Inddeling af by- og landzone sker efter planloven, og har intet med færdselsloven at gøre
Kalundborg Kommune berigtiger løbende placeringen af byzonetavlerne i kommunen, da mange af byzonetavlerne i dag er placeret uden for tæt bebyggede områder og dermed ikke overholder færdselsloven. Flytningen af tavlerne sker for at skabe respekt omkring den lave hastighed igennem et tæt bebygget område.
Politiet er myndighed på alle spørgsmål, der har relation til færdselsloven. Flytning af en byzonetavle kræver en tilladelse fra politiet, og derfor sker flytningen af byzonetavlerne i tæt samarbejde med politiet.
Billedet viser flytning af byzonetavle på Frederiksberg i Svebølle, fra ikke tæt bebygget område, til tæt bebygget område på Parcelvej.