Alle familier med nyfødte børn tilbydes besøg af sundhedsplejerske i eget hjem. Sundhedsplejersken kan rådgive og vejlede omkring barnets generelle trivsel og pleje.
Sundhedsplejersken får automatisk besked fra jordemoderen om alle nyfødte. Hvis mor og barn er udskrevet 72 timer efter fødslen, tilbyder vi et barselsbesøg indenfor den første uge efter fødslen. Derudover tilbyder vi yderligere 4-5 besøg i barnets første leveår. Sundhedsplejersken vil informere om de forskellige tilbud/formål i de enkelte besøg.
Familier med børn mellem 1-6 år er velkomne til at kontakte sundhedsplejersken for at få råd og vejledning om f.eks. kost, søvn og opdragelse. Besøg i hjemmet kan genoptages efter aftale.
Kontakt Sundhedstjenesten for at aftale nærmere.