I over 30 år har Erhvervsrådet arbejdet sammen med det lokale erhvervsliv, foreningsliv, offentlige instanser, uddannelser og andre aktører.
En af deres fornemste opgaver er at skabe fællesskaber og netværk, på tværs af brancher og geografi. Igennem dette arbejde opstår vækstmuligheder, innovative samarbejder, erhvervsmæssig udvikling og en samlet styrkelse af, hvad det betyder at drive virksomhed på hele Kalundborgegnen.
De hjælper og understøtter iværksætteri i hele området, med vejledning, opstartshjælp, netværk og forbindelse til lokale rådgivere.
Som medlem i erhvervsrådet, får du adgang til sparring inden for områder såsom: kommunikation, markedsføring, strategi, generationsskifte, ledelse, networking, strukturering, bæredygtighed og meget mere.
Du får adgang til en række specialiserede netværk, temamøder og bliver en del af en samlet medlemsskare på ca. 350 virksomheder og erhvervsinteressenter.
I samarbejde med Kalundborg kommune, og andre relevante aktører, holder de sig opdateret på fonde, nye trends, kommende lovgivning og meget andet, som kan påvirke/gavne erhvervslivet.
Det gør de, så du kan fokusere på din virksomhed.
Erhvervsrådet blev stiftet for at hjælpe det lokale erhvervsliv og dette arbejde fortsætter de med, hver eneste dag.
Besøg deres hjemmeside for mere info eller kontakt dem på 59 55 00 55 eller info@kalundborgerhverv.dk.