Koncertudvalget har til formål at formidle og støtte koncertinitiativer, der alene muliggøres af kommunal støtte.
Koncertudvalget skal sikre alsidighed, bredde og kvalitet.
Koncertudvalget kan anbefale støtte til:
- Klassiske koncerter
- Børne- og ungdomskoncerter.
- Rytmiske koncerter i samarbejde med spillesteder i Kalundborg Kommune (iflg. Retningslinjer for Rytmisk Center).
- Tværgående initiativer, som dækker bredere end det enkelte spillested.
Det er en forudsætning for koncertstøtte, at der som minimum betales honorar i henhold til Dansk Musikerforbunds tarif, og at der tages entré.
Koncertudvalget kan også anbefale støtte til:
amatørorkestre, amatørensembler, amatørkor og amatørmusikforeninger til følgende formål:
- professionel assistance
- kurser og stævner, herunder musikweekends og workshops
- honorar til gæsteinstruktør
- musikfestivaler
Der ydes ikke tilskud til rejser eller henlæggelse til fonde.