Klimahandlingsplan - Kalundborg 2050 definerer kommunens overordnede klima- og energimål og sætter en overordnet ramme og retning for en række sektorplaner og dynamiske handleplaner, der konkretiserer klimaindsatsen.
Planen beskriver hvordan Kalundborg Kommune i samarbejde med forskellige aktører understøtter de nationale klimamål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 % inden 2030 og opnå klimaneutralitet i 2050.
Kalundborg 2050 beskriver desuden, hvordan vi vil imødegå klimaændringerne gennem rettidig forebyggelse og klimatilpasning.
Klimahandlingsplanen er opbygget af Del 1) Reduktion af klimagasser og Del 2) Tilpasning til klimaændringer.
Kalundborg 2050 er Kalundborg Kommunes DK2020-plan, godkendt af den grønne tænketank CONCITO på vegne af det internationale by-samarbejde C40.
Prioriterede indsatser
De prioriterede indsatser beskrevet i Klimahandlingsplanen baserer sig på et drivhusgasregnskab for kommunen som geografisk enhed og en risikovurdering af effekterne af klimaforandringerne. Nogle af indsatserne bygger videre på allerede, igangsatte projekter og initiativer.