Vil du være en del af et jobcenter med en stærk faglighed og med borgeren i centrum? Har du en juridisk profil med kendskab til eller erfaring fra beskæftigelsesområdet? Og er du som person samarbejdsorienteret, proaktiv og god til at formidle? Så er det måske dig, vi søger som vores nye juridiske konsulent til Jobcenter Kalundborg!
Om jobbet
Jobcenter Kalundborg søger en dygtig juridisk konsulent til at udvikle og styrke det juridiske grundlag på hele beskæftigelsesområdet og på tværs af alle jobcenterets afdelinger.
Som juridisk konsulent vil opgavevariationen være stor, og opgaverne vil både bestå af at undersøge juridiske spørgsmål, formidlingsopgaver, vidensdeling og undervisning med fokus på forskellige juridiske tematikker og problemstillinger samt af at indgå i kommunens pensionsudvalg og stå for planlægning af fagligt tilsyn og revision.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Kalundborg Kommune og Jobcenter Kalundborg tilbyder enormt gode muligheder for at tilrettelægge en fleksibel arbejdsdag.
"Kalundborg Jobcenter er en meget fleksibel arbejdsplads. Det oplever jeg især ved, at hjemmearbejdsdage og online møder er en fuldstændig integreret og accepteret måde at arbejde på. Det har gjort det muligt for mig at balancere arbejdsliv og familieliv på den bedste måde, selvom jeg bor et stykke væk fra min arbejdsplads. Til dem, der kunne være bekymret for at søge et job i Kalundborg på grund af lang transporttid, vil jeg bare sige: Gør det alligevel, for jeg oplever, at der er en stor lydhørhed, og at vi sammen finder gode løsninger.” – citat, medarbejder i Jobcenter Kalundborg, bor i Næstved.
”Jeg har et afsindigt spændende job, hvor jeg hver dag føler at jeg får lov til at sætte min faglighed og personlighed i spil. Samtidigt er fleksibiliteten er en af de ting jeg holder virkelig meget af i mit job i Kalundborg Kommune. Selvom jeg bor på Frederiksberg, er det nemt at få privatliv og arbejdsliv til at hænge sammen, og jeg kan i vid udstrækning tilpasse min hverdag, sådan som det virker bedst for mig.” – citat, medarbejder i Jobcenter Kalundborg, bor i Frederiksberg Kommune.
Hjemmearbejdsdage er en fast del af en normal arbejdsuge og hverdag for mange medarbejdere og ledere, der gerne kører langt for at arbejde i Kalundborg Kommune. Den 1.1.2025 overgik Kalundborg Kommune til fire dages fleksibel arbejdsuge, hvorfor man som medarbejder selv kan vælge om man vil arbejde fire eller fem dage om ugen.
Vil du vide mere?
Er du nysgerrig på jobbet og på, hvordan hverdagen er i Kalundborg Kommune? Så læs mere om stillingen i den udvidede job- og personprofil, som du finder her
Du er også meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Pia Johannesen på tlf. 2052 0021 (send gerne sms for at aftale vedr. opkald) eller mail pied@kalundborg.dk eller chefkonsulent i Genitor Camilla Sommer Thomsen på tlf. 3118 8736 eller mail cast@genitor.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Ansøgningsfristen er den 30. marts 2025.