Naturbeskyttelsesloven skal beskytte landets natur og miljø. Loven indeholder bestemmelser om generel beskyttelse af forskellige naturtyper. Det betyder, at områdernes tilstand ikke må ændres uden dispensation.
Det drejer sig blandt andet om:
Naturbeskyttelsesloven indeholder også bestemmelser om beskyttelse af dyre- og plantearter. Bestemmelserne omhandler blandt andet:
Du kan læse mere om beskyttede og fredede dyre- og plantearter, naturbeskyttelsesloven og beskyttede naturtyper på Miljøstyrelsens hjemmeside. Desuden kan du se, hvilke kommuner, der har ansvar for beskyttelsen af særligt truede dyr og planter også kaldet ansvarsarter.
EU arbejder med at stoppe forringelser af den biologiske mangfoldighed. Ét af de vigtigste midler til at opfylde denne målsætning er Natura 2000-direktiver. Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne under Natura 2000 danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU.
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du stifte bekendtskab med de 15 natursteder, der er med i Danmarks Naturkanon. Steder, som alle har noget helt særligt, der gør dem til en oplevelse at besøge.
En dansk nationalpark omfatter nogle af Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder og landskaber. Områder, som både betyder noget for os danskere, men som også har og vil få international opmærksomhed og betydning. Nationalparkerne skal tilsammen rumme de vigtigste danske naturtyper. Skove og vores åbne kulturlandskab med dyrkede marker, græsarealer og levende hegn vil også indgå sammen med landsbyer og mindre bysamfund.
En nationalpark kan omfatte både land, fjorde og arealer på havet. Fem områder i Danmark er blevet eller på vej til at blive nationalparker:
Du kan læse om nationalparkerne på hjemmesiden Danmarks nationalparker.
Beskyttelseslinjer beskytter forskellige landskabstyper. Der er en række regler for, hvor og hvad der må bygges i nærheden af beskyttede landskabstyper. De indebærer blandt andet, at der i nærheden af en række naturområder ikke må bygges eller ændres ved området. For alle bestemmelser gælder visse undtagelser.
Det er kommunen, som kan dispensere fra og skal holde øje med, at reglerne overholdes indenfor skovbygge-, fortidsminde-, kirkebygge- samt sø- og åbeskyttelseslinjer:
Du kan læse mere om beskyttelseslinjer hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Sten – og jorddiger er beskyttede gennem museumsloven og må derfor ikke ændres eller fjernes. Beskyttelsesordningen gælder for:
Digerne har en generel beskyttelse i museumsloven og må ikke ændres. Der er dog mulighed for, at kommunen kan dispensere fra forbuddet i særlige tilfælde.
Du kan læse om beskyttede sten- og jorddiger på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside og i vejledningen herunder.
Beskyttede sten- og jorddiger
Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger
Gravhøje, ruiner, jættestuer og andre fortidsminder er beskyttede af museumsloven og må ikke forandres eller ødelægges. Beskyttelsen gælder også, selv om der ikke er sat en fredningssten ved fortidsmindet. Det er ikke tilladt at bruge metaldetektor eller dyrke jorden på fortidsmindet og i en zone på to meter uden om.
Skibsvrag, der er ældre end 200 år, og fortidsminder på havbunden er også beskyttede. Hvis du finder sådanne, skal du indberette det til Kulturarvsstyrelsen, der er den centrale myndighed for beskyttelse af fortidsminder. Styrelsen kan desuden oplyse, hvilke fortidsminder der er på en ejendom. Kommunerne fører tilsyn med fortidsminderne og sørger for, at de ikke ødelægges af bevoksning.
Klitfredede arealer findes især ved Jyllands kyster. Grænserne for de fredede arealer er afmærket på stedet. Der må ikke ændres på klitfredede arealer, og det er ikke tilladt at opføre nybebyggelse eller andre faste anlæg i klitterne. Du må heller ikke ændre anvendelsen af eksisterende bebyggelse. Desuden skal bevoksningen på klitterne beskyttes.
Det er Kystdirektoratet, der tager sig af kyst- og klitbeskyttelsen. Der bliver kun givet dispensation i ganske særlige tilfælde.
Du kan ansøge om tilladelse til etablering, renovering eller udvidelse af større anlæg på søterritoriet via kysdirektoratets hjemmeside.
Betegnelse ”anlæg på søterritoriet” omfatter alle faste eller forankrede etableringer/genstande, såsom lystbådehavne, tømmerflåder, fortøjningsanlæg, telekabler, rørledninger, rør m.m.
Hvis du er utilfreds med en afgørelse om naturbeskyttelse, har du mulighed for at klage.
Den afgørelse, som du har modtaget fra myndigheden/førsteinstansen, indeholder en klagevejledning med oplysninger om klagefrist og klageberettigelse.
Hvis du ønsker at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over afgørelsen, skal du klage via Klageportalen, inden klagefristen udløber. Brug selvbetjeningen Klag til Miljø- og Fødevareklagenævnet
Du kan se de gældende love og regler om naturbeskyttelse i 'Naturbeskyttelsesloven' samt en række andre love og bekendtgørelse.
Lovgivning der vedrører sten- og jorddiger og fortidsminder kan læses i 'museumsloven' på retsinformations hjemmeside.
Beskyttede naturområder og nationalparker
Hver nationalpark har sin egen bekendtgørelse.
Affald og genbrug
Borgerservice
Byg og bolig
Sejerøbugtens Færger
Kom til Kalundborg
Kulturkalender
Giv et praj
Veje, teknik og miljø
Dagsordener og referater
.svg)
Kommune- og lokalplanlægning
Til børn og unge
Rotter