Om puljen
Der er afsat to millioner kr. fra 'Få det fikset'-puljen til landdistrikter og byer under 200 personer. Midlerne fordeles af Landdistriktsudvalget.
Den første ansøgningsfrist for puljen er den 15. april 2024. Udvalget tager beslutning om hvilke projekter der skal gennemføres på deres møde den 20. juni 2024.
Rammerne for puljens anvendelse
Midlerne skal anvendes til investeringer i anlæg og by inventar, der ikke findes i dag og/eller udvidelser/forbedringer af allerede eksisterende anlæg og by inventar.
Uanset formål skal anvendelsen være rettet mod det offentlige rum, og kan derfor ikke anvendes til private formål.
Eksempler på anvendelse kan være: En ny legeplads. Ønske om opgradering af belægninger på stier eller lys på samme. Etablering eller udvidelse af lokale samlingssteder. Etablering eller forbedringer af badebroer. Kun fantasien - og lovgivningen - sætter grænser.
Midlerne kan godt kombineres med andre ikke kommunale midler fra fx fonde, og på den måde "geares" til et større beløb.
I den første pulje af Få det fikset midler har 13 landsbyer fået midler til projekter.
De projekter kan du læse om inde under de enkelte byer. Vi håber, at mange flere byer under 200 indbyggere kommer med i den nye pulje.