På denne side kan du læse om, hvad badevandet analyseres for, hvornår det analyseres, hvad analyserne har vist, og hvilken klassifikation badestrandene har fået.
På badestrande tages der som minimum fire badevandsanalyser på en badesæson (1. juni-1.september). Dette gælder også strande med badepunkt-certificeringen.
Hvad analyseres badevandet for?
Badevandet skal ifølge lovgivningen analyseres for to typer bakterier, E. coli og Intestinale enterokokker. Derudover måler prøvetagerne også vandets temperatur, når de er ved stranden.
E. coli og Intestinale enterokokker er såkaldte indikatorbakterier. De er sjældent selv sygdomsfremkaldende, men når de findes i vandet, er det et tegn på forurening med afføring (fra dyr eller mennesker). Der er således risiko for, at der er andre sygdomsfremkaldende bakterier eller vira i vandet, f.eks. salmonella eller campylobacter, der blandt andet kan give diarré.
E. coli
De fleste bakterier af arten Escherichia coli (colibakterier) er naturligt forekommende bakterier i menneskers og dyrs tarme, og forårsager dermed ikke sygdom. Visse grupper af E. coli forårsager dog forskellige former for infektion. E.coli formerer sig ikke i saltvand og dør som regel efter kort tids ophold i vandet.
Intestinale enterokokker
Disse bakterier kommer fra tarmen hos mennesker og varmblodede dyr, og de overlever generelt længere tid i saltvand end E. coli.
Hvordan bruges badevandsanalyserne?
Når Kalundborg Kommune modtager resultatet af en badevandsanalyse, bruger vi følgende til at vurdere badevandets kvalitet:
|
Godt badevand
|
Tegn på forurening
|
E. coli
Enterokokker
|
mindre end (<) 500 cfu/100 ml
og
mindre end (<) 200 cfu/100 ml
|
højere end (>) 500 cfu/100 ml
eller
højere end (>) 200 cfu/100 ml
|
Hvis der konstateres overskridelser på 1000 cfu/100 ml af E. coli og 400 cfu/100 ml af intestinale enterokokker, anbefaler Naturstyrelsen, at embedslægerne kontaktes, og der frarådes/forbydes badning på stranden,
En eventuel frarådning af badning vil fremgå på et skilt ved adgangsvejen til stranden.
Klassifikation af badevand
Ifølge badevandsbekendtgørelsen, er det et krav, at alle badestrande skal have en klassifikation samt en badevandsprofil.
På baggrund af de seneste 4 års analyseresultater klassificeres badevandskvaliteten som enten:
- udemærket
- god
- tilfredsstillende
- ringe