
De længe ventede anbefalinger fra Trivselskommissionen til, hvordan børn og unges trivsel kan understøttes, er nu udkommet. De læner sig opad ABC-principperne for mental sundhed:
💜 A= Gøre noget aktivt
💚 B= Gøre noget sammen
💙 C= Gøre noget meningsfuldt
”Det er der i den grad brug for. ABC-budskaberne handler netop-, hvordan mental sundhed kan fremmes, og det har stor betydning for at modvirke mistrivsel. At trives er aldrig kun den enkeltes ansvar – derfor har vi i ABC i Kalundborg Kommune stort fokus på, hvordan bl.a. fællesskaber er med til at styrke vores mentale sundhed. For vi mennesker er sociale væsner og har brug for hinanden,” forklarer Laura Velløv Hansen, der er sundhedskonsulent i Kalundborg Kommune, og fortsætter:
”I Kalundborg Kommune arbejder vi med ABC som redskab til at fremme den mentale sundhed for borgerne i kommunen. Vi er netop ved at afrunde fjerde forløb med jobcenteret hvor der har været fokus på mental sundhed og trivsel netop ud fra ABC-principperne. Ligeledes arbejder vi med tiltag så borgerne bliver bedre oplyst om mulighederne for at gøre noget aktivt, gøre noget sammen og gøre noget meningsfuldt. Vi har et aktivt foreningsliv i kommunen med mange frivillige foreninger og vi arbejder samtidig på at styrke fællesskaberne – netop for at bidrage til det frivilligliv, hvor man netop også gør noget aktivt, noget sammen og noget meningsfuldt.”
Kalundborg Kommune arbejder desuden med børn og unge på skolerne gennem fx Fælles Om Ungelivet
Vi er samtidig med i at indhente besvarelser på Sundhedprofilundersøgelsen for at blive afklaret på, Hvordan du har det? med henblik på at lave målrettet indsatser.
Læs mere om anbefalingerne fra Trivselskommissionen.