De seneste ugers vintervejr har desværre betydet, at der er nogle husstande i Kalundborg Kommune, der har haft problemer med at få afhentet affald. Og særligt uheldigt har det været for borgere, der skal have afhentet affald i ulige uger.
Borgerne har i den forbindelse følgende muligheder:
- Sæt en ekstra sæk med madaffald og en ekstra sæk med restaffald til næste afhentning, hvis du ikke har fået tømt din beholder.
- Aflever sorteret genanvendeligt affald på genbrugspladserne.
- Aflever mad- og restaffald på genbrugspladserne.
Fra lørdag den 20. januar kl. 9.00 kan du aflevere mad- og restaffald på genbrugspladserne i Kalundborg Kommune. Find den nærmeste genbrugsplads på www.argo.dk.
Ordningen kører i en begrænset periode, foreløbig til og med søndag den 4. februar.
Se altid nyeste status under Driftsinformation