Huslejenævnet træffer afgørelser i tvister mellem lejere og udlejere
Kalundborg Kommune varetager sekretariatsbetjeningen for det fælles Huslejenævn for Kalundborg og Odsherred Kommune.
Huslejenævnet er en selvstændig myndighed, som er uafhængig af kommunen, bortset fra, at kommunen stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.
Huslejenævnet kan træffe afgørelser i tvister og uenigheder mellem lejere og udlejere i private udlejningsejendomme inden for nærmere angivne områder i lejelovgivningen.
Huslejenævnet består af en jurist (formand), en lejerrepræsentant og en udlejerrepræsentant.
Huslejenævnet er upartisk og kan ligne domstolenes måde at fungere på.
Huslejenævnet kan ikke yde ensidig rådgivning. Har du brug for råd og vejledning, må du henvende dig til en advokat eller søge hjælp ved lejer- og udlejerorganisationer eller ved retshjælpen. Se under fanen råd, vejledning og nyttige links.
Huslejenævnets sekretariat kan alene vejlede om, hvordan man konkret bærer sig ad med at indbringe en sag.