I marts og april kan du opleve foredragsrækken "Offentlige Foredrag i Naturvidenskab", som streames fra Aarhus Universitet. Det er Kalundborg Gymnasium og Reersø Kulturgruppe, der er værter. Det er gratis at deltage og åbent for alle interesserede.
Det første foredrag i foråret "Hvad Grønlands indlandsis lærer os" finder sted tirsdag den 28. februar 2023, kl. 19:00 – 21:00. Mød op senest kl. 18:45.
Se flere foredrag på Kalundborg Gymnasium
Se flere foredrag i Reersøhuset
Det skriver Aarhus Universitet om foredragene
"Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab kan du komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Det er forskere som forelæser, niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.
Foredragene livestreames fra Søauditorierne i Universitetsparken, Aarhus Universitet til biografer, biblioteker, folkeuniversiteter, kulturhuse, foreninger, forsamlingshuse, gymnasier, skoler, spisesteder mv. i en lang række byer i Danmark og udlandet.
Der er fri entré til de fleste foredrag. I nogle biografer er billetprisen 20 kr. som inkluderer en forfriskning.
Du kan kun opleve foredragene mens de afholdes og kun på de lokationer som er vært for foredragene. Foredragene bliver altså ikke tilgængelige på nettet efterfølgende.
Foredragsserien arrangeres af Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet"