Biotekbyen Kalundborg
Her går viden, vækst og visioner hånd i hånd - kender du biotekbyen?
Mange ved faktisk ikke, at Kalundborg er hjemsted for en førende videns klynge – ofte mere kendt i resten af verden end i Danmark.
Biotekbyen-samarbejdet bygger på et unikt partnerskab, hvor lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige organisationer samarbejder på tværs for i fællesskab at understøtte og styrke byens industri, uddannelsesmuligheder og det grønne samarbejde.
Biotekbyen Kalundborg huser Skandinaviens største biotekklynge og er en vækstdriver i Danmark – et industrielt hotspot inden for bioteknologisk produktion. Her ligger Skandinaviens største biotekproduktion med en stærk procesindustri og en omfattende følgeindustri af højtspecialiserede håndværksvirksomheder. I Biotekbyen finder du bl.a. verdens største insulinfabrik, verdens største enzymproduktion og Danmarks største raffinaderi. Og du finder en tæt underskov af dygtige underleverandører; en støtteindustri af virksomheder og selvstændige, som leverer uundværligt materiel og essentielle services, der understøtter vækstrejsen i Biotekbyen.
I byen finder du også den verdensberømte Kalundborg Symbiose, der med en cirkulær tilgang til produktion, sikrer at reststrømme i en virksomhed, bliver en ressource i en anden.
Biotekbyen er også hjemsted for et spirende uddannelsesmiljø, hvor vi opdyrker fremtidens talenter lokalt i nært samspil med byens verdensklasse-industri. Uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne arbejder tæt sammen for hele tiden at matche virksomhedernes efterspørgsel med byens uddannelser.
I Biotekbyen er der plads til spirende talenter, særlige kvalifikationer og innovative tanker. Der er store internationale virksomheder og småspecialiserede nystartede. Der er plads til dig og din idéer. Og mulighederne er mange.
Læs mere om biotekbyen her.
Læs mere om Kalundborgs hel unikke industri symbiose, hvor ressourcer genbruges på tværs af private og offentlige virksomheder her.