EN BY MAN KAN BO I HELE LIVET
Perfekt for familier der vil bo tæt på naturen og nyde fællesskabet med familie og venner.
Indbyggere: 2288. Den 4. største by i kommunen med status som Lokalcenterby. Tallet inkluderer Viskinge, som Svebølle næsten er vokset sammen med.
Infrastruktur: Centralt placeret med togstation og tæt på frakørsel til rute 23 mod Kalundborg (10 min.) og København (67 min.)
Landskab: Ligger smukt placeret mellem bakker, skov, marker og søer.
Faciliteter:
- Togstation
- Skole med 0.-9. klassetrin
- Børnehave
- Sportshal
- SuperBrugsen
Byen
- Svebølle har det hele lige omkring og i nærheden, man kan gå en tur på stisystemer rundt i byen men også en tur hvor der er marker og skov.
- I Svebølle findes der en børnehave og en sports- og idrætshal, der blandt andet huser Viskinge Badmintonklub, Viskinge Gymnastikforening og Bjergsted Håndboldklub. Svebølle Stadion består også af flere store fodboldbaner, blandt andet en stor kunstgræsbane, her ligger også den lokale petanque-bane samt tennisbaner.
- Svebølles eget hold hedder SBI (Svebølle bold og idrætsforening).
- Fodboldklubben Svebølle Boldklub holder til i byen, med klubhus.
- På Svebølle Centretorv kan findes blandt andet SuperBrugsen , bager, pizzeria, frisør, pub, apoteksudsalg, fodpleje, motionscenter, blomsterhandler samt en ejendomsmægler.
- Der findes et Aktivitetscenter som kan bruges af byen borgere, hvor der findes et Kvikbibliotek med dagens avis samt et lille udvalg af udlånsbøger, man kan også komme til et foredrag, musik og sang/teater oplevelser for alle aldersgrænser.
- Der er forskellige foreninger som holder til i Aktivitetshuset
- Der findes forsamlingshuse i området
- Svebølle er velforsynet med lokale stier, der gør det nemt og trygt for fodgængere og cyklister at færdes i byen.
- Byen har et flaglaug som på flagdage sætter flag gennem byen
Motorcykeltræf
I april måned er der motorcykeltræf på Torvet.
Juletræ på Torvet
Når juletræet skal tændes på torvet, så samles børn og voksne fra nær og fjern i Svebølle.
Der bliver holdt juletræstale, serveres gløgg og æbleskiver og Julemanden tænder det store juletræ. Det er en hyggelig tradition.
Nærområdet
- Vi har kulturforening AMFI- Vestsjælland der skaber rammerne for aktiviteter i den gamle grusgrav. Man kan opleve fællesskaber ved blandt andet musikoplever. Amfi søen er en badesø med badebro og Surf sø.
For nye borgere i Svebølle
Bliv ringet op eller få besøg af en lokal ambassadør.
Bestyrelsesmedlemmer i Svebølle Lokalråd står til rådighed, hvis du og din familie gerne vil introduceres ordentligt til byen og området.
Vi tager udgangspunkt i jeres behov for at se, om de matcher med de muligheder som Svebølle kan tilbyde.
Alle bestyrelsesmedlemmerne har boet i området i mange år og kan derfor vejlede jer eller sætte jer i kontakt med de rigtige mennesker i foreningerne, så I kan få en god start på jeres nye liv i Svebølle.
Kontaktoplysninger til Svebølle Lokalråd:
Vi findes på Facebook under Svebølle Lokalråd