
Kultur- og Fritidsudvalget
Find Kultur- og Fritidsudvalget.
Folkeoplysningsudvalget
Folkeoplysningsudvalget består af 11 medlemmer valgt af fritids- og foreningslivet i Kalundborg kommune og 2 medlemmer valgt af Kommunalbestyrelsen. Udvalgets har til formål er at understøtte de frivillige folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Kalundborg kommune. Udvalget træffer bl.a. beslutning om foreningers godkendelse som folkeoplysende foreninger, tilskudsansøgninger og anvisning af offentlige lokaler m.m.. Se medlemmerne af Folkeoplysningsudvalget.
Frivilligråd
Frivilligrådet er et formelt samarbejdsorgan, der har til formål at samle de frivillige sociale foreninger. Frivilligrådet skal bl.a. høres i kommunale initiativer, som har generel betydning for det frivillige sociale arbejde i kommunen. Derudover medvirke til, at det frivillige sociale arbejde synliggøres overfor Kalundborg Kommune.
Nedenfor kan du se hvem der p.t. sidder i hhv. Folkeoplysningsudvalget og Frivilligrådet. Du kan fordybe dig yderligere i de politikker og strategier, der arbejdes efter.
Frivilligrådet inviterer til årsmøde - gratis deltagelse
Hvornår: 1. april 2025, kl. 15.00-20.00
Hvor: Ubby Forsamlingshus, Hovedgaden 19, 4490 Jerslev Sj.
Tilmelding: kalundborg.nemtilmeld.dk/549/
Tilmeldingsfrist: 23. marts 2025
Program:
15.00 Velkomst og præsentation ved frivillighedskonsulenter Camilla Nilsson og Anna Voigt Frederiksen – herefter kaffe og kage
15.15 Oplæg om ”Fælles om Ungelivet” ved Anja Hedegaard Nielsen
15.45 Oplæg ved ”Boblberg” – en digital platform for fællesskaber
16.00 ”Hold Hjernen Skarp” – foredrag ved ældre- og sundhedskonsulent Lis Puggaard
17.15 Pause
17.30 Fællesspisning
18.30 Årsmøde – se program herunder
20.00 Tak for i dag
Dagsorden for Frivilligrådets Årsmøde:
- Valg af dirigent og referent samt evt. stemmetæller
- Frivilligrådets beretning ved formand Niels Bentsen
- Fremlæggelse af revideret regnskab
- Forslag til budget for det kommende regnskabsår
- Valg af suppleant. På nuværende tidspunkt er Michael Olsen og Gert Rømer Markusen suppleanter. Der er vakante suppleantpladser i Frivilligrådet, da to faste medlemmer ønsker at træde ud af rådet pr. 1. april 2025.
- Behandling af indkomne forslag
- Eventuelt
Indkomne forslag til behandling på Årsmødet 2025 skal sendes til: frivillig@kalundborg.dk senest 17. marts 2025.
Beslutninger på årsmødet træffes ved simpelt flertal.