På Det Sociale Voksenområde Center 1 er der 4 tilbud til Beskyttet beskæftigelse. De 4 tilbud er alle beliggende i Kalundborg.
Vi holder 2 markeder om året, et sommermarked og et julemarked. Derudover holde vi sommer- og julefest, samt deltager i Sjællandsfestival.
Du kan læse mere om de enkelte tilbud nedenfor.
Café Solsikken er beliggende i Skibbrogade midt i hjertet af Kalundborg by. Solsikken rummer både tilbud om café, køkken og butik. Der er også It-medie værksted på 1. sal.
I Café Solsikken er der mulighed for at arbejde med forskellige caféfunktioner. Køkkenholdet bager brød til formiddagskaffen og tilbereder en let frokost. På dage med åbent til kl. 21, tilbereder vi aftensmad. Menuerne for de enkelte dage fremgår af månedens menuplan.
Køkkenholdet bager kager til cafeen på Røsnæs, samt laver mødeforplejning til Rådhuset, hvor vi servicerer med opdækning og afrydning til møder.
Køkkenhold
For at komme med på køkkenholdet skal du have hygiejnebevis.
Solsikken støtter op om kurset, som foregår i EUC-regi.
Derudover deltager borgerne i processerne omkring:
- tilrettelæggelse af madplan for én måned ad gangen
- planlægning og indkøb efter madplanen
- betjening af caféens kunder
- kassefunktion
- opfyldning
- rengøring af både køkken og caféområde.
Butikken
I cafeen sørger vi for at præsentere et bredt udvalg af de produkter, som bliver produceret, ikke bare i Solsikken, men rundt omkring i hele centret.
Vil du vide mere så kontakt Solsikken på telefon 40129903
It-medie værksted
Med udgangspunkt i ønsker og kompetencer hos den enkelte borger, udforsker vi den digitale og grafiske verden, i et kreativt arbejdsmiljø. Vi arbejder med mange forskellige materialer, og anvender maskiner og programmer til at producere tryksager, plot og print, samt tekstiltryk og laserskæring af produkter, som bliver solgt i Solsikken, i cafeen på Røsnæs og ved sommer-/julemarked i Bo & Aktivitet.
På It-medie værkstedet har du mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for It og medie.
Vi tilbyder
- Brug ag computer i hverdagen
- Ti finger system
- Men adgang til netbank og det offentlige
- Sociale medier
- Fotografering
- Video og video redigering
- Photoshop
- Tegneprogrammer
- Spilprogrammering i scratch
- Storformat print
- Tekstiltryk
- Laserskæring
På It-medie værkstedet lægger vi vægt på selvstændighed og initiativ hos den enkelte borger.
Du vil indgå i et socialt fællesskab, hvor vi med smil, humor og god tone på værkstedet, løfter og hjælper hinanden.
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte IT-medie værkstedet på telefon
Vil du vide mere så kontakt It-medieværksted på telefon 29372510.
Øvrige arrangementer
Caféens faciliteter bruges ofte til forskellige arrangementer for byens borgere. Forskellige foreninger holder klubaftener i caféen.
Vi tilrettelægger også arrangementer efter årets gang. Derudover samarbejder vi med de øvrige forretningsdrivende i Skibbrogade ved forskellige arrangementer.
Åbningstider 2024
Røsnæs Fyr og Café har i 2024 åbent fra 23. marts til og med 20. oktober. Der er dog ikke åbent de 3 dage før påske - 25., 26. og 27 marts.
Hverdage åbent fra 11.00-15.00
Weekender, helligdage, 1. maj, 10. maj og grundlovsdagen holdes åbent fra 11- 16 af RUB (Røsnæs udvikling-beboerforening)
I ugerne 29, 30, og 31 er der åbent alle hverdage 11-16.
Caféen og Fyret er lukket i vinterperioden.
Café Fyret er et tilbud til borgerne, hvor de sælger kaffe, the, kage, is og sodavand til de kunder der besøger cafeen. De lærer samtidig kundebetjening og hvordan arbejdet i en café fungerer.
I Fyret er der udstilling som publikum kan besøge, samt man kan komme op og nyde udsigten fra toppen af Fyret. Vi passer Fyret og guider folk rundt.
Vi tilbyder engelsk undervisning til borgerne, da der kommer mange udenlandske turister på besøg.
Multiværksted
Beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103 beliggende på Elise Sørensens Vej 2 i Kalundborg.
Produktion på monteringsværksted
På værkstedet er der forskellige produktioner, hvor vi har valgt at bruge ordene
- baseproduktion
- nicheproduktion
Begge med øje for indtjening og reelt beskyttet arbejde.
Baseproduktion
Består af vores pakkeri, hvor vi samler kiler, 2 deles sættes sammen og vi samler propper der f.eks., bruges til shampooflasker, samarbejdet foregår med en plastikfabrik.
Dette værksted er for dig der kan lide at lave det samme hver dag.
Forefaldende arbejde hvor du ordner pap på lager eller pakker emner i kasser som dine kollegaer har lavet eller fylder emner i kasser så de er klar til brug.
Filt der laves til kreative ting som bordskåner, øreringe m.m.
Nicheproduktion
Udstanse propper med manuelt betjent apparat.
Badges der laves med manuelt betjent apparat.
Punktskrift på spillekort til butikken KIK der laves på el-drevet kortmaskine.
Bandet ”Kryds og Tværs”
Musik er for dig der holder af samspil og kan spille på et instrument, holde en rytme eller kan synge.
Det er for dig der har lyst til at spille sammen med andre borgere.
Det er også for dig der igennem musikken har lyst til at arbejde med dig selv og måske, overvinde nogle grænser.
DER FOREKOMMER IKKE UNDERVISNING I INSTRUMENTER
Vi øver 2 gange om ugen mandag og torsdag.
Vi har flere mikrofoner – mixerpult – trommesæt – harmonika – flere keyboards – hammondorgel –
Halvakustisk guitar, forskellige rytmiske instrumenter m.m.
Vi spiller til arrangementer i Center 1 som består af et sommermarked, aktivitetsdag og julemarked.
Vi spiller også i Kalundborg By, hvor lokalbefolkningen kan bookes os.
Bandet består af borgere fra forskellige værksteder og møder hinanden for at dyrke en fælles interesse musikken.
Skovhjælper
Skovhjælperprojektet ved Røsnæs Fyr er et samarbejde med Skov- & Naturstyrelsen. Projektet er et tilbud til borgere i beskyttet beskæftigelse.
Borgerne i projektet møder ind på Stejlhøjhus og kører i centrets bil til basen ved Røsnæs Fyr. Basen er det røde hus ved Fyret.
Skovhjælper arbejdsopgaver omfatter:
- at holde Røsnæs fyr åbent for publikum
- at renholde stranden
- at vedligeholde trapper og stier på Naturstyrelsens område
- at rydde krat, klippe hæk og fælde træer
- at bekæmpe invasive arter, f.eks. bjørneklo
- at tømme affaldsstativer
- at renholde det offentlige toilet
Holdet arbejder på Røsnæs i sommerperioden fra 1. april til 31. oktober på alle hverdage.
I vinterperioden fra 1. november til 31. marts er holdet på Røsnæs på mandage.
På skovhjælper holdet lærer man at lave brænde, tager i skoven og fælder træer, skærer dem op kører det hjem og skærer og flækker træerne samt stabler det på paller.
Borgerne bliver tilbudt motorsavskursus.
Bypedel
Bypedel er et tilbud til borgere som ønsker et tilbud om at være med til at holde Kalundborg, Gørlev og Høng by pæne og rene i samarbejde med Vej og Park.
Vi skal feje, samle affald, tømme skraldespande, vaske bænke, samt andet forfaldende arbejde.
Gartneri
Gartneriet er beliggende Elise Sørensensvej 2, Kalundborg
I gartneriet er der mange forskellige arbejdsopgaver, både indendørs og udendørs, men også stillestående arbejde. Sammen finder vi ud af arbejdsopgaver, der passer til den enkeltes formåen.
Gartneriets arbejdsopgaver er:
- potte hjemkøbte småplanter op,
- klipper ned,
- potter om,
- vander, nipper osv.
- Der bliver også lavet en del planter fra frø og egne stiklinger.
- Passe området omkring gartneriet.
- Hjælpe kunderne.
I foråret har vi et pænt sortiment af sommerblomster og hele året har vi sukkulenter og stueplanter.
Produkterne bliver hovedsagelig solgt fra gartneriet til private kunder, men der bliver også solgt til forretninger og på Røsnæs i Cafeen og butikken.
Udenfor har vi lidt salg af stauder o. lign.
Op til jul laver vi adventskranse, juledekorationer og kirkegårdspynt.
Derudover laver vi forskellige hobby opgaver.
Åbningstid i Gartneri Stejlhøjhus er:
Mandag, tirsdag og torsdag kl. 9 – 14
onsdag kl. 9-12.
Der kan være lukket pga. ferie, kursus o. lign.
Kreativt værksted
Værkstedet er for dig, som har et ønske om at lære og udvikle primært håndværks faglige færdigheder og indgå i et fællesskab med kollegaer.
På det kreative værksted, er der mulighed for følgende aktiviteter:
- Sy-projekter
- Strikke-projekter
- Hækle-projekter
- Filtning
- Male på sten
- Betonstøbning
- Sjov med naturens materialer
Du arbejder med egne delmål (hvad kan jeg blive god/bedre til).
Et delmål kan være at lære at hækle rundt, strikke strømper, sy eller noget helt andet.
Du starter fra bunden med små prøver, du lærer at bruge nye teknikker, inden du går i gang med det du gerne vil fremstille, det kan være et hæklet sjal eller et par strikket strømper.
Du lærer at bruge sociale medier som hjælperedskab.
Vi opholder os i Fyr huset på Røsnæs fra april-oktober, her driver vi en lille butik med brugskunst og et galleri. Vi har en Facebook side: Røsnæs Fyr-Cafe, Brugskunst & Galleri
I Fyr huset lærer du om kundebetjening, regnskab, indpakning osv. alt hvad man skal kunne for at drive en butik. Du bliver transporteret derud i bus fra Stejlhøjhus
Vi har indrettet et værksted på førstesalen hvor vi producere de varer der sælges i butikken, samt til sommer- og julemarked på Stejlhøjhus.
Fra oktober til april er vi i et værksted på Stejlhøjhus
Værkstedet tager på inspirationsture. Det kan være håndværkermesse, besøge hobby, sy og garn butikker.
Keramik og Glasværksted
Velkommen til Keramik og Glasværkstedet, hvor kreativitet og håndværk går hånd i hånd. Her tilbydes et unikt miljø for borgere, der ønsker at udforske deres kreative potentiale gennem keramik og glas. Her findes undervisning i et beskyttet miljø, hvor der fokuseres på både faglig og personlig udvikling. Du vil opleve en kombination af fælles og individuel undervisning, hvor du får mulighed for at eksperimentere med forskellige materialer, teknikker og idéer.
Keramikværkstedet
I keramikværkstedet arbejder vi med fantasien og eksperimenterer for at finde din personlige udtryks-form. Ler er et fantastisk materiale, og du vil lære en række håndværksteknikker som kugle-, pølse- og pladeteknik, støbning og drejning.
Vi udforsker et væld af dekorationsmuligheder, herunder indlagte dekorationer, indfarvningsmosaik, overførsel af billeder, råstoffer, tryk og meget mere. Vores mål er at lade fantasien komme til udtryk gennem skulpturer, figurer, fade, skåle, krukker og meget andet.
Glasværkstedet
I glasværkstedet arbejder vi med ovnformet glas. Her skærer vi selv glasset ud af store glasplader og arbejde med lag-på-lag-teknik samt forskellige dekorationer, metaller og overføringsbilleder.
Vores hænder skaber unika inden for smykker, skulpturer, figurer, fade, relieffer og vaser i en bred vifte af spændende, gennemskinnelige farver.
Inspiration
Begge værksteder henter inspiration fra bøger, internettet og besøger ofte udstillinger for at berige vores kreative processer.
Salg
Vi sælger vores kunstværker fra værkstedet samt ved jule- og sommermarkeder, på Røsnæs Fyr, Sansefestival, musikfestivalen i Slagelse og ved udstillinger som vi deltager på samt i vores egen lille kunstbutik ”Galleri Tusindfryd” som bliver betjent og passet af keramik og glasværkstedet.
Montering
På monteringsværkstedet har borgerne mulighed for at arbejde med traditionelle monteringsopgaver.
At have et arbejde, og udvikle sociale relationer, er af stor betydning for borgerne. Derfor lægger vi stor vægt på samarbejde, god atmosfære, respekt for hinanden, glad for opgaverne, og på at skabe en så realistisk arbejdsdag som muligt. Afveksle arbejdsopgaverne, så alle får en god og meningsfuld hverdag.
Vi arbejder hovedsageligt for eksterne kunder, og derfor kan der være variation i såvel opgaver som mængde, arbejdet består for det meste af pakning af blodprøve kit, derfor er god hygiejne vigtig, der skal tælles emner op, sættes labels på poser, pakkes i poser, kontrolleres og svejses poser på svejsemaskine. Derudover får vi opgaver 3 til 4 gange om året fra anden kunde, her er opgaverne meget forskellige, men kan være at lave huller i emner og sætte nitter i. Vi udvikler selv og laver hjælpeværktøjer, som kan kompensere for borgernes individuelle kunnen.
Monteringsværkstedet har en fast opgave på Kalundborg rådhus. Her vasker vi op, og gør rent i kantinen efter frokost, desuden dækker vi mødeborde op, laver kaffe og afleverer mødeforplejninger til de aftalte møder.
I tilknytning til monteringsværkstedet er et lille kreativt værksted, hvor der er mulighed for at male/tegne, strikke, hækle, løbebinde, lave keramik, eller andre kreative ting som vi i fællesskab finder på i de perioder, der ikke er monterings arbejde inde eller hvis man bare har behov for at side i rolige omgivelser, og være kreativ. De ting som bliver lavet på det kreative værksted, bliver solgt på Stejlhøjhus julemarked, sommermarked eller på Røsnæs Fyr.
Café Stejlhøj
Café Stejlhøj er hjertet på Stejlhøjhus og samlingssted for højtider, jubilæer og fester.
Aktivitets- og Samværstilbud
Formålet med aktivitets- og samværstilbud er at medvirke til, at personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer har mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter, hvor der er mulighed for at udfolde sig sammen med andre og deltage i et socialt fællesskab.