Hvis du er interesseret i at blive en aktiv del af et seniorboligprojekt, og vil vide mere om, hvordan du kan være med til at forme mulighederne og skabe rammerne for sådanne initiativer, så kom til vores borgermøder den 26. februar i Rosenvængets selskabslokaler, Høng, og den 29. februar i Ubby Forsamlingshus, Jerslev Sj. Begge dage kl. 19.00-21.00.
På møderne kan du blive klogere på mulighederne for seniorboligprojekter, entreprenørernes rolle, Kalundborg Kommunes boligudviklingsplaner og arbejdet for at imødekomme det stigende antal seniorers behov og ønsker for at blive længst muligt i trygge rammer i eget hjem.
Kom og hør mere fra lokale eksperter og aktører. Tilmeld dig allerede i dag til hhv Høng og Ubby Forsamlingshus og deltag i skabelsen af fremtidens seniorboliger i vores lokalsamfund. Sidste tilmelding er d. 20/2.
Program for Borgermøder om Seniorboliger:
Velkommen og Introduktion
Peter Jacobsen, formand for Ældre- og Sundhedsudvalget og Birthe Bækman, formand for Seniorrådet, byder velkommen.
Rammer for Seniorboliger i Kalundborg Kommune
Direktør i Kalundborg Kommune Michel van Der Linden præsenterer Kalundborg Kommunes rammer for seniorboliger
Inspirerende cases og erfaringer fra andre seniorboligprojekter
Adnan Brkic fra Thybo Ejendomsudvikling fortæller om forskellige konstruktioner af seniorbofællesskaber. Thybo Ejendomsudvikling har stået for udviklingen og byggeriet af Danmarks største nybyggede bofællesskab. Thybo Ejendomsudvikling har desuden bygget og udviklet flere boligprojekter med fælleshus samt områder med fællesskabsskabende aktiviteter. Senest har Thybo udviklet og er i gang med at bygge et bofællesskab i Borup, i Køge Kommune, primært til seniorer.
PauseMulighed for at netværke og diskutere blandt deltagerne
Interaktiv dialog med oplægsholdere og eksperter
Opsamling og tak fra arrangørerne
Forplejning: Let forfriskning og kaffe/te