Folkeskole
For at dit barn kan starte i folkeskole, skal du tage kontakt til distriktskolen i det område barnet bor i. Det er distriktskolen der kan indskrive eleven.
Indmeldelse i SFO (skolefritidsordning)
Når dit barn er blevet optaget på en skole, har du mulighed for at indmelde det i SFO. Dette skal foregå via Digital Pladsanvisning.
Det er vigtigt, at du har NemID/MitID for at kunne tilgå Digital Pladsanvisning.
Du kan vælge mellem følgende SFO-tilbud:
SFO I
0. – 3. klasse:
- Heldagsplads (pasning før skoletid og efter skoletid)
- Eftermiddagsplads (pasning efter skoletid)
- Morgenplads (pasning før skoletid)
SFO II
4. – 6. klasse:
- 1 dag pr. uge (efter skoletid)
- 2 dage pr. uge efter skoletid)
- 3 dage pr. uge (efter skoletid)
- 4 og 5 dage pr. uge (efter skoletid)
I 4. klasse kan der desuden tilkøbes morgenplads.
Optagelse på venteliste til dagtilbud
For at få tildelt en plads i dagtilbud, skal dit barn skrives op på venteliste. Dette skal foregå digitalt i Digital Pladsanvisning.
Det er vigtigt, at du har NemID/MitID for at kunne tilgå Digital Pladsanvisning.
Økonomisk fripladstilskud - Tilskud til betaling af dagtilbud og SFO
Ligger familiens samlede husstandsindkomst under en vis grænse, kan du/I få et ekstra tilskud fra kommunen, så det bliver billigere eller helt gratis at have barnet i dagtilbud. Det kaldes et økonomisk fripladstilskud. Du/I skal søge om økonomisk fripladstilskud hos kommunen for at være berettiget til tilskuddet.
Husstandsindkomsten beregnes ud fra de personer som lever i et ægteskabslignende forhold med hinanden. Det vil sige, at hvis man f.eks. bor sammen med sin søster eller forælder vil disses indtægt ikke tælle med i beregningen af den samlede husstandsindkomst.