Du kan søge om udbetaling af befordring under deltagelse i tilbud efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Befordringen er et tilskud til transportudgifter ved deltagelse i tilbud.
Hvis du deltager i tilbud iht. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kap. 11-14, skal du dokumentere dit fremmøde.
Du skal bruge fravær- og befordringsskema til brug for både anmodning om befordring og indberetning af dit fremmøde i tilbud.
Du kan søge om befordring til din deltagelse i tilbud, hvis du modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og du er visiteret til fleksjob.
Er du dagpengemodtager, skal du kontakte din A-kasse.
Modtager du revalideringsydelse, sygedagpenge eller er i jobafklaringsforløb, skal du kontakte din rådgiver i Jobcentret.