Du er heldigvis ikke alene om at være ny i Kalundborg. Her flytter hele tiden nye mennesker til, og hvis du har lyst, kan du fx møde andre nye i vores afslappede og uformelle mødested Cafe Hygge. Det foregår hver tirsdag fra kl. 16 til 18 i medborgerhuset SYMB på Stationen i Kalundborg.
Du kan også melde dig ind i netværksgruppen 'Kalundborg Connect', som primært er for unge nyankomne. Gruppen arrangerer forskellige sociale og kulturelle aktiviteter og kan findes enten på Discord eller Instagram.
Facebook gruppen ’Ny i Kalundborg’ er også et godt sted at lære om lokalområdet og række ud til andre nye i Kommunen.