Du kan ofte selv observere, om du har rotter på din ejendom ved at holde øje med de typiske tegn på rotter.
Hvis du opdager nogle af tegnene, skal du straks melde det til kommunen, fordi det er vores pligt at bekæmpe rotter.
Du kan anmelde rotter gratis på www.kalundborg.dk/rotter.
Udendørs skal du holde øje med:
- pludselig opståede huller i jorden på ca. 5-12 cm. uden jordbunke, også ved kloakbrønde.
- nedsunkne fliser, eventuelt med rottegange under fliserne.
- pludselig opståede grusbunker i skure/carporte/legehuse eller andre udhuse.
- løbespor lavet af rotter, når de gentagne gange har bevæget sig i en fast rute langs huset, bedet eller under hegn til nabo.
- samlet forråd eller gnavet hul i poser med græsfrø, frugt, nødder, fuglefrø eller lignende.
Indendørs skal du holde øje med:
- cylinderformede ekskrementer på ca. 0,5 cm tykke og ca. 1,5-2 cm lange.
- gnavemærker i døre, vinduer, frugt i frugtskål eller huller i skraldeposen i køkkenet.
- huller i isolering, eventuelt isoleringsmaterialer trukket ud af væggen.
- katte/hundefoder i skålen forsvinder hurtigere end normalt. Det kan være en rotte som stjæler maden.
- lugt af rotter, som er en sødlig og ram lugt og minder om lugten af svinestald.
- mørke fedtaflejringer på vægge og paneler, hvor rotten færdes.
- kradse- og pibelyde fra skunkrum, lofter og vægge kan også være rotter.
Husk, det er ingen skam at have rotter.
Det er kun en skam ikke at gøre noget ved det.