Hvis du har et barn med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, er hovedprincippet i loven, at barnet i videst muligt omfang skal have kompensation for følgerne af sin nedsatte funktionsevne.
Målet er, at både I som familie og barnet kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets funktionsnedsættelse.
Hjælpen til jeres familie kan blandt andet bestå af:
- almindelig og specialiseret rådgivning om at have et barn med en funktionsnedsættelse.
- tilbud om blandt andet aflastning, særligt dagtilbud, døgntilbud, boligændringer mv.
- hjælp til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.