Kommunalbestyrelsens delegation af beslutningskompetence.
I følge den kommunale styrelseslov er det kommunalbestyrelsen, der styrer kommunen og alle dens anliggender. Efter kommunalreformen er det et meget bredt spekter af beslutninger og ydelser, der udgår fra kommunens administration og institutioner.
Kommunalbestyrelsen har på en række områder overladt beslutningerne til udvalgene og det administrative niveau.
Delegationsplanen beskriver, hvorledes Kommunalbestyrelsen har valgt at fordele opgaven med at træffe beslutninger mellem kommunalbestyrelse, stående udvalg og det administrative niveau.