Du kan søge om socialpædagogisk fripladstilskud, hvis dit barn har et særligt socialpædagogisk behov for støtte jf. Dagtilbudsloven § 43, stk. 1 nr. 2 om økonomisk friplads under hensyn til jeres økonomiske forhold.
En forudsætning er, at der skal være søgt om økonomisk friplads, førend der kan søges om socialpædagogisk friplads.
Ansøg om socialpædagogisk friplads.
Samtykke i forbindelse med ansøgning
Du skal ansøge om socialpædagogisk friplads med en begrundelse til Fagcenter Børn og Familie, Kalundborg Kommune.
I blanketten skal der gives samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere til indhentelse af oplysninger fra daginstitution/SFO. Med dette samtykke giver du/I tilladelse til, at Fagcenter Børn og Familie løbende indhenter statusudtalelse samt fremmødestatistik fra daginstitution/SFO for fortsat bevilling.
Samtidig giver du samtykke til at vi videregiver oplysninger om din ansøgning og indholdet af din ansøgning til den anden del af forældremyndighedsindehaveren, for at lave en samlet vurdering af ansøgningen.
Bevilling
Hvis den socialpædagogiske friplads bliver bevilliget, skal barnet have et stabilt fremmøde i daginstitution/sfo, og der vil løbende blive hentet fremmødestatistik.
Der bevilliges fra ansøgningsdatoen til den resterende periode af barnets nuværende ophold i pasningstilbud.
Det betyder, at fripladsbevillingen for dit barn er gældende for hele perioden i daginstitution for 0-3 år, eller for daginstitution for 3-6 år, eller for SFO 0. klasse til og med 3. klasse. Når dit/jeres barn skifter institution grundet alder, skal der foretages en ny ansøgning og vurdering, og I vil derfor få besked i jeres digitale postkasse.
Ansøger I ikke på ny, vil bevillingen udløbe.
Fagcenter Børn og Familie vil vurdere, om der kan bevilliges tilskud til en socialpædagogisk friplads ud fra stillingtagen til nedsættelse af forældrebetaling eller friplads jf. dagtilbudslovens § 43, stk. 1 nr. 2 om økonomisk friplads under hensyn til jeres økonomiske forhold.
Betingelserne for at der gives tilskud til en socialpædagogisk friplads er dernæst, at barnets ophold i dagtilbud er særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets ophold eller forbliven i dagtilbuddet. Begge betingelser skal være opfyldt, og der skal ved tildelingen altid ske en konkret og individuel vurdering af familiens og barnets situation.
Kontaktoplysninger Fagcenter Børn og Familie