Du kan få bevilget hjælpemidler, som kan kompensere for din funktionsnedsættelse, hvis denne nedsættelse gør, at du møder barrierer i dit job eller ved deltagelse i tilbud fra jobcentret.
Muligheden for hjælpemidler gælder, hvis du er:
- ansat på almindelige arbejds- og lønvilkår
- ansat i fleksjob eller i løntilskud
- selvstændig
- ledig, der deltager i forløb gennem jobcentret, for eksempel virksomhedspraktik
Det er en betingelse, at hjælpemidlet er afgørende for, at du kan varetage dit job.
Jobcentret tager stilling til, om du er berettiget til et hjælpemiddel.
De kompenserende hjælpemidler kan både være arbejdsredskaber og mindre tilpasninger af arbejdspladsen, for eksempel:
- specielt pc-udstyr til blinde og svagtseende
- audioudstyr til hørehæmmede
- ordblinderedskaber
- en speciel ergonomisk kontorstol
- installation af en trappelift
Kontakt dit jobcenter, hvis du skal bruge hjælpemidler på din arbejdsplads.
Ansøgning om hjælpemidler og Fuldmagt til ansøgning om bevilling af hjælpemidler i VITAS kan du finde her:
Job og ledighed selvbetjening (kalundborg.dk)