Der kan opstå mange forskellige typer af miljøgener
- Røg fra naboens brændeovn
- Støj fra et supermarkeds køleanlæg eller fra et landbrug
- Lugt fra en nabovirksomheds ventilationsanlæg eller fra et landbrug
Normalt skal en miljøgene være "væsentlig", før kommunen kan gribe ind og få genen stoppet. Og hvad er så definitionen på væsentlige miljøgener? Der findes ikke ingen entydig definition, og derfor er det en god idé at forsøge at løse problemet selv, inden du kontakter kommunen.
Prøv først at løse problemet sammen
Den hurtigste måde at få løst et problem på er ofte at prøve at rette henvendelse til naboen og gøre vedkommende opmærksom på problemet. En god nabo ønsker ikke at være til gene for sine omgivelser, men har måske overset, at han/hun er årsag til problemer for andre. En stille og rolig snak over hækken vil sandsynligvis løse dit problem og bevare det gode naboskab.
Hvis dette ikke hjælper, og du ikke kan tale dig til rette med naboen, så afgør typen af miljøgenen, hvor du skal henvende sig. Se nedenstående menuer for de forskellige typer af miljøgener