SSP

Om SSP-samarbejdet

SSP-samarbejdet i Kalundborg Kommune bygger på et kriminalpræventivt samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politi.

Ud over disse tre primære samarbejdspartnere indgår en lang række andre interne og eksterne samarbejdspartnere i det kriminalpræventive samarbejde i Kalundborg Kommune.

SSP-samarbejdet har til formål at opbygge netværk på tværs af institutioner og organisationer for at gøre børn og unge i Kalundborg Kommune robuste over for risikoadfærd og derigennem forebygge kriminalitet og afhængighed af rusmidler.

Det tværfaglige SSP-samarbejde har ligeledes til opgave at vejlede, rådgive og tage konkrete initiativer i forbindelse med individuelle børn og unge, som har behov for det.

SSP-samarbejdets delmål

SSP arbejder ud fra flg. delmål jf. Kalundborg Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik:

Problemer løses hvor de opstår
Børn og unge støttes i deres udvikling fra barn til voksen og deres forældre gøres bevidste om deres medansvar
Der arbejdes med generel forebyggende indsats på alle klassetrin i kommunens skoler
Der arbejdes med individorienteret indsats overfor børn og unge, som har en kendt uhensigtsmæssig adfærd
Der tilskyndes til udvikling af nye metoder i forhold til indsatsen på børne- og ungeområdet
SSP-samarbejdet er opdateret på kriminalitetsudviklingen i kommunen
SSP-samarbejdet har overblik over uhensigtsmæssige grupperinger af og unge

Forebyggelse på tre niveauer

SSP Kalundborg arbejder ud fra en helhedsorienteret forståelse af kriminalitetsforebyggelse.

Med udgangspunkt i kommunens sammenhængende børne- og ungepolitik arbejdes der med indsatser på tre niveauer (jf. "forebyggelsestrekanten" / Det Kriminalpræventive Råd) med et generelt fokus på udvikling af beskyttende faktorer:

Det opbyggende niveau: "Grundstammen" i det forebyggende arbejde. De "brede" indsatser, der generelt handler om at skabe gode, trygge og udviklende vilkår for alle i samfundet. Altså indsatser der styrker individet og samfundet helt grundlæggende.
Det forebyggende niveau: Indsatser, der skal hindre en uønsket hændelse eller et uønsket problem i at opstå, eller understøtte en ønsket adfærd. Indsatserne er ikke begrundet i at forebygge kriminelle handlinger, men er rettet mod at styrke de beskyttende faktorer og svække risikofaktorer for dermed at reducere risikoen for kriminel adfærd.
Det kriminalitetsforebyggende niveau: Indsatser der fokuserer på reduktion og forebyggelse af speci-fikke kriminelle hændelsers opståen eller gentagelse. Indsatser hvor der skal handles omgående.

Kommunens indsatser opdeles yderligere (afhængig af målgruppen) i generelle, specifikke og individorienterede indsatser

Her kan du læse om: SSP og forebyggelsesmodellen.

Lovgrundlag

Det kriminalitetsforebyggende samarbejde omkring bestemte børn og unge bygger grundlæggende på et princip om frivillighed.

Forældrene og den unge bør derfor som hovedregel inddrages i løsningen af barnets eller den unges problemer, og det bør sikres, at de er indforståede med myndighedernes samarbejde om sagen.

Der kan dog - inden en konkret kriminalitetsforebyggende indsats påbegyndes – være behov for, at myndighederne mere uformelt drøfter barnets eller den unges forhold for i det hele taget at få klarlagt, om der er behov for en tværfaglig kriminalpræventiv indsats.

Retsplejelovens § 115 åbner muligheden for, at man med henblik på en kriminalitetsforebyggende indsats kan videregive oplysninger om rent private forhold, hvis dette er påkrævet. Bestemmelserne i retsplejelovens § 115 kan også anvendes i forbindelse med det SSP-samarbejde, der omfatter unge over 18 år.

Ligeledes giver servicelovens § 49a mulighed for myndigheder, der løser opgaver indenfor området for udsatte børn og unge, at udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge.