Kommunalbestyrelsen har den 16. september 2020 endeligt vedtaget ændring af regulativ for husholdningsaffald. Henteordning for genanvendeligt papir/karton og metal/plast samt småt elektronik er indskrevet i regulativet. Derudover tilbydes en mulighed for etablering af nedgravede affaldscontainere for grundejernes egen regning.
Inden endelig vedtagelse har forslaget til ændringer af regulativ for husholdningsaffald været i offentlig høring i fire uger, og der har været en annonce herom i lokalavisen Kalundborg Nyt.
Regulativet for husholdningsaffald er gældende fra den 1. november 2020.
Regulativet kan findes på kommunens hjemmeside såvel som i den nationale database for alle kommuners affaldsregulativer, NSTAR, hos Energistyrelsen.