Karriere i Kalundborg
Kalundborg Kommune er et sted med masser af karrieremuligheder. Vi har spændende jobs i virksomheder, der gør en forskel. Her finder du mere end 14.000 jobs i den private sektor alene. Uanset om du er ingeniør, laborant, maskinmester eller en anden veluddannet faglært eller akademiker, tilbyder Kalundborg avancerede og udfordrende jobs – særligt inden for high-tech-produktion, mekanik og naturvidenskab/medico.
Vælger du at arbejde i en af vores lokale virksomheder, kommer du til at arbejde med udfordringer fra den virkelige verden. Med en karriere i Kalundborg bidrager du til at gøre verden bedre – gennem innovative løsninger, bedre sundhed og større bæredygtighed.
En række førende virksomheder har produktion i Kalundborg. Deres investeringer i teknologiske fabriksanlæg har medført vækst i støtteindustri og servicejobs, og jobmulighederne er mange.
Også inden for det offentlige kan du her finde gode karrieremuligheder og med hele 17 skoler har vi altid brug for dygtige og ambitiøse lærere, der gerne vil gøre en forskel for vores mange børn og unge.
Se Ledige job - Kalundborg | Jobindex
Et udvalg af Kalundborgs arbejdspladser
Der er mange avancerede industrivirksomheder og produktionsanlæg i Kalundborg Kommune. For eksempel bliver halvdelen af verdens samlede forbrug af insulin produceret her. Det samme gælder enzymer til fødevarer, fleksible rør til undervandsboring og andre højteknologiske produkter.
Neden for kan du se eksempler på nogle af de større virksomheder, der er placeret i Kalundborg Kommune. Udover eksemplerne er der mange flere, så er du nysgerrig på, hvilke brancher du ellers finder i kommunen, så kontakt bosætningsteamet.
Direkte links hvor du kan læse mere:
Novo Nordisk | NovoZymes | Saint-Gobain Gyproc | Kalundborg Forsyning |
Chr. Hansen | Ørsted | Kalundborg Refinery | NOV flexibles |
Unibio | Crispy Food | Boehringer Ingelheim | Intertek |
Biotekbyen | Alumichem |
Job til partner
Kalundborg-området tiltrækker mange unge akademikere, faglærte og andre specialister.
Nogle starter med at pendle og beslutter sig så for at flytte hertil. Andre bosætter sig i Kalundborg fra dag ét, men vigtigt for alle er at en evt. partner også kommer i job.
Derfor arbejder Kalundborg Kommune tæt sammen med lokale virksomheder og vores nabokommuner for at finde jobmuligheder til kærester og ægtefæller.
Det gælder også job i organisationen Kalundborg Kommune, der har ca. 4000 ansatte.
Se film og hør, hvad Novo Nordisk tænker om ordningen.
For at høre mere om job til partner, send en email til flyttil@kalundborg.dk
Job til tilflytter
Hvis du er flyttet til Kalundborg og leder efter et job, vil vi meget gerne forsøge at hjælpe dig. Send en e-mail til flyttil@kalundborg.dk så kontakter vi dig for en snak.