Høring af Forslag til Lokalplan nr. 600 for Dagligvarebutik ved Høng Centeret, samt screeningsafgørelse om ikke-miljøvurderingspligt
Kalundborg Kommunalbestyrelse har den 18. december 2024 vedtaget at fremlægge følgende planforslag i offentlig høring i 6 uger:
Samtidig offentliggøres kommunens vurdering om, at der ikke skal gennemføres miljøvurdering:
For Kommunalbestyrelsens behandling af sagen henvises til Kalundborg Kommunes hjemmeside under punktet ”Dagsorden og beslutningsreferat”.
Formål med lokalplanforslaget
Lokalplan
Lokalplanen udlægger området til centerformål.
Formålet med lokalplanen er at sikre,
- at områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder dagligvare- og udvalgsvarebutikker,
- at fastlægge til- og frakørsel fra Slagelsevej, samt parkeringsforhold,
- at ny bebyggelse tilpasses området med respekt for omgivelserne,
- at to af de eksisterende træer i området skal bevares.
Da parkeringspladsen ombygges og udvides, vil det eksisterende græsareal mellem Slagelsesvej og parkeringspladsen blive indskrænket, og ét af de eksisterende træer vil blive fældet. Derfor er der i lokalplanen stillet krav om, at der skal plantes ni nye træer.
Udkast til udbygningsaftale om infrastrukturanlæg
Projektudvikler har tilbudt at afholde samtlige omkostninger forbundet med at ændre på visse infrastrukturanlæg tilknyttet projektet. I tilknytning til lokalplanforslaget er der således udarbejdet et udkast til udbygningsaftale mellem projektudvikler, Rema Etablering A/S, og Kalundborg Kommunen, i henhold til planlovens § 21 b (aftaler om udbygning af infrastruktur).
Udkast til udbygningsaftale indeholder ny ind- og udkørsel fra Slagelsevej, venstresvingsbane og nyt busstopsted. Den nye overkørsel vil give en lettere og mere direkte adgang til den vestlige del af Høng Centret og den nye butik. Cykelstien adskilles fra vejen og etableres langs med fortovet. Fra busstoppestedet etableres der en ny, tværgående sti til butikken. Dermed opnås der bedre rammer for bløde trafikanter, der skal besøge Høng Centret og butikken.
Der henvises i øvrigt til Kommunalbestyrelsens behandling af sagen, se ovenfor.
Afgørelse om miljøvurdering
I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) har Kalundborg Kommune på baggrund af en gennemført miljøscreening truffet afgørelse om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslaget. Kommunen vurderer, at de tiltag, der kan følge af planforslaget, ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Begrundelsen for afgørelsen fremgår af planens redegørelse.
Retsvirkninger
Indtil planforslaget er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort af Kommunalbestyrelsen, må de ejendomme, der er omfattet af planforslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan, jf. planlovens § 17.
Offentliggørelse og fremlæggelse
Lokalplanplanforslaget er fremlagt i offentlig høring fra den 19. december 2024 til og med 31. januar 2025.
Planforslaget er indberettet til plandata.dk, og kan ligeledes ses på Kalundborg Kommunes Planportal.
Høringsfrist
Bemærkninger til planforslaget skal sendes til Kalundborg Kommune senest den 31. januar 2025.
Adresse: Kalundborg Kommune, Plan, Byg og Miljø, Holbækvej 141B, e-mail: pbmplan@kalundborg.dk. Att.: “Høringssvar til Lokalplan nr. 600”
Spørgsmål
Spørgsmål til planforslaget kan rettes til pbmplan@kalundborg.dk
Klagevejledning – miljøvurdering
Kommunalbestyrelsens afgørelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer – om at der ikke er behov for at udarbejde en miljøvurdering af planforslaget – kan påklages i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Klagen skal være modtaget inden 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse, som er den 19. december 2024. Klageberettiget er enhver med retlig interesse i sagens udfald, landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelse.
En eventuel klage indgives via Klageportalen, som du finder på www.borger.dk og www.virk.dk. Klagen sendes herefter gennem Klageportalen til Kalundborg Kommune. Klagen skal være indgivet inden fire uger efter at planforslagene er offentligt bekendtgjort. Klagen er indgivet, når den er tilgængelig for Kalundborg Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Gebyret er forskelligt for private og virksomheder. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder skal betale 1.800 kr. for behandling af en klage.
Søgsmål
Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra bekendtgørelsen.