Kalundborg Kommune på sociale medier
Kalundborg Kommune bruger Facebook, Instagram og LinkedIn som et supplement til vores øvrige kommunikationskanaler, fx annoncer, telefoner og personlig kontakt. På Facebook og LinkedIn finder du kommunens officielle sider, ’Kalundborg Kommune’. Derudover kan du både på Facebook og Instagram møde sider og profiler, der drives af kommunale institutioner, afdelinger og projekter.
Besøg på Kalundborg Kommunes profiler på sociale medier aktiverer cookies. Hvilke cookies og med hvilket formål er forskelligt på de enkelte sociale medier. Hvert enkelt socialt medie er ansvarlige for at informere dig om og indhente din accept vedrørende cookies. Det sker oftest, når man opretter en profil på det sociale medie.
Cookies genererer statistik over besøgendes adfærd til os og bliver brugt af de respektive sociale medier til at målrette indhold til dig. Kalundborg Kommune indsamler ikke data om dig som enkeltperson på sociale medier. Vi har derudover fravalgt at bruge Facebook Pixel, som er et redskab til remarketing, som Facebook stiller til rådighed.
Kalundborg Kommune på Facebook
Du kan møde os på vores officielle Facebookside facebook.com/kalundborgkommune og få alt det bedste om Kalundborg og Kalundborgerne. Hvis du selv har en Facebookprofil, kan du også bidrage med dine egne oplevelser i kommentarfeltet.
Følg os på Facebook for:
- Informationer om kultur, arrangementer, tilbud, tiltag og service i Kalundborg Kommune. Vi går i dialog om vores opslag og svarer på spørgsmål af generel karakter.
Vi er på Facebook for at:
- Fortælle om de arrangementer og tiltag, Kalundborg Kommune har at tilbyde.
- Hjælpe borgerne til at bruge de services, vi har på kalundborg.dk, fx selvbetjeningsløsninger.
- Informere om aktuelle nyheder, tiltag og større driftsmeddelelser i Kalundborg Kommune.
- Få input fra og lære om, hvordan kommunens borgere opfatter Kalundborg Kommune.
På Kalundborg Kommunes officielle Facebookside er det kommunikationsteamet, der publicerer opslag og svarer på kommentarer. Vi underskriver med vores navn, når vi svarer på dine henvendelser.
Vi tjekker løbende Facebooksiden og svarer på de kommentarer, der kræver et svar, hurtigst muligt inden for normal arbejdstid. Har vi ikke svar på rede hånd, vil vi henvise dig til den rette fagperson eller afdeling i kommunen.