Kalundborg Kommunes demenskonsulenter byder indenfor til Demenskoret. Koret er en nyskabelse, der begynder i september 2023, og både mennesker med demenssygdom og deres pårørende er velkomne til at synge med.
Musik og sang er i flere undersøgelser blevet anerkendt som terapeutiske værktøjer, der kan forbedre livskvalitet og velvære for personer med demens. Derfor byder demenskonsulenterne indenfor i musikkens verden.
Koret ledes af musikterapeut Ursula Skov, der tidligere på året har startet et demenskor i Odsherred Kommune – med stor succes.
Vi synger en gang om måneden i Bregninge Sognegård – første gang fredag den 8. september kl. 10-11.30. Derefter mødes koret følgende fredage kl. 10-11.30:
- 6. oktober 2023
- 3. november 2023
- 1. december 2023
- 5. januar 2024
- 2. februar 2024
- 1. marts 2024
- 5. april 2024
- 3. maj 2024
- 7. juni 2024
Deltagerne kan efter sang og musik afslutte dagens korsamling med en kop kaffe og socialt samvær.
Demenskonsulenterne håber at se mange demensramte med pårørende, som har lyst til at opleve den glæde, som fællessang kan give.
Tilmeld dig selv og din pårørende hos en af demenskonsulenterne på telefon hverdage kl. 8.30-9.30:
- Sanne Ludvigsen: tlf. 59 53 40 99
- Helene Jørgensen: tlf. 59 53 53 56
- Charlotte Bolgann: tlf. 59 53 53 55